Indlægs Arkiv

Bonnie og Sonny er parret.

I dag er DK14672/2011 Tibbis Buwa = Bonnie blevet parret med DK12554/2016 Askim`s Ay-Si Sonny = Sonny. Det vil blive Bonnie`s 3. kuld og det er første gang at Sonny parrer. Det er absolut en spændende parring, hvor der kan komme mange forskellige farver frem i afkommet, bl. a parti colour, da det er en farve der ligger bag begge hundene. Der burde også komme den dybe røde farve som Sonny har, fordi Bonnie`s far er Askim`s Goba der har den samme dybe røde farve.

Stamtavlen på evt. afkom vil se sådan ud med en indavlsgrad på 0 %  på 3 generationer.     Stamtavle Bonnie X Sonny

Bonnie og Sonny

Aiko og Frigge`s hvalpe er født.

Lige præcis på dagen d 14/11 som hun var sat til, kom Aiko`s hvalpe til verden. Det tog godt nok et par dage med tilløb og uro så Lone er meget træt nu. Vi var jo ved at blive rigtig bekymret fordi Aiko var så længe om at komme rigtigt i gang og vi havde aftalt at så snart klokken var blevet 8 ville vi ringe til dyrlægen for at få hende til at kigge på om alt var i orden. Mon ikke Aiko havde hørt hvad vi havde sagt for præcis på slaget 8 blev den første hvalp født og lige så præcis 20 minn senere kom nr to hvalp. Det var så den fødsel.

Den lille familie har det godt, hvalpene har en pæn størrelse, patter fint og har fine runde maver allerede. Der er så det meget morsomme ved disse hvalpe at de ligner spejlbilleder af hinanden. Begge har et halvt hvidt halsbånd, men de har det på hver sin side af halsen og det ser jo rigtig sjovt ud når de ligger tæt ved siden af hinanden.

Ellers ligner de hinanden rigtig meget og de har begge ret meget hvidt efter deres smukke mor.

Askim`s Ai-Fri Betzie, Tæve

 

Askim`s Ai-Fri Barney, Han

 

Freja og Alvin`s vidunderlige hvalpe

I dag har jeg besøgt Bente og frydet mig over de skønne hvalpe der bor hos hende. De er jo bare så dejlige og lige nu begynder de jo at øve sig på at blive rigtige voksne hunde, der mangler dog stadig en god del før de er uddannet som hjertevenner til deres egen helt specielle menneskeven. De har simpelthen så meget sjov for og nu har de jo fået mere plads de kan lege på, så nu er der plads til vilde lege.

Smukke Xitta er til salg. Sort tæve.

Xiggi

Xiggi

Xolomon

Xolomon

Xanthos er til salg. Parti colour han med fuldt farvet hovede.

Xanthos

 

Freja og Alvin`s hvalpe

Så vil vi prøve noget nyt. Denne gang lægges der nogle video klip ud af Freja og Alvin`s hvalpe så man kan se at de faktisk er kommet op på benene, kan lege og spise selv. De har også fået en kravlegård, så de har mere plads at røre sig på og det har de rigtig meget fornøjelse af. Der er to af hvalpene der er reserverede : Xolomon den zoble han hvalp og Xiggi den lyse parti han. Xanthos den mest farvede han hvalp er ledig og det er Xitta den sorte tæve hvalp også. De søger deres egen familie så vi efterlyser et par gode hjem til dem.

Olympia`s smukke hvalpe

Olympia`s hvalpe trives næsten alt for godt, de bliver alt for hurtigt store. De spiser og sover, bliver vasket af deres mor, spiser igen og sover. De er jo heller ikke så gamle, men varmepladen i deres hvalpeseng har jeg måttet fjerne, for den vil Olympia bestemt ikke vide af. Når jeg har ordnet hvalpesengen og lagt hendes hvalpe hen på den, så kan hvalpene godt lide den og lægger sig til at sove. Men når deres mor kommer op i sengen til dem, så tager hun dem i munden en efter en og lægger dem hen i den anden ende af sengen. Det er så heller aldrig godt nok som jeg har ordnet det til dem. Hun skraber tæppet væk og river aviserne i stumper og stykker, så hendes hvalpe kan ligge godt og blødt i avisstumperne. Det kan hun godt bruge meget tid på og når hun er færdig så sover hele familien i flere timer bagefter.

 

Askim`s Ol-Oth Zune, han til salg

 

Askim`s Ol-Oth Zilla, tæve reserveret

 

Askim`s Ol-Oth Zulu, Han mahogny reserveret

 

De uimodståelige hvalpe

Jeg bruger alt for meget tid på at kigge på mine skønne hvalpe, pusle om dem og tage billeder af dem. Nu har jeg igen en masse billeder som fortjener at andre også får mulighed for at kigge på dem. Det er jo kun få dage siden at de blev født og jeg første gang lagde billeder ud af dem. Jeg lagde dem ikke ud i den rubrik der hedder ” Hvalpe til salg ” for jeg var slet ikke sikker på at der var nogen af dem der blev til salg. Forhåndsinteressen for dette kuld var stor og jeg ville også selv beholde hvalp fra kuldet. I må dog gerne få lov til at se billederne jeg fik taget.

 

Askim`s Tia-Go Akito, rød zobel han der er til salg, men hvor jeg ønsker at beholde avlsret mod nedsat pris.

 

Askim`s Tia-Go Attila, Black og tan tæve. Til salg

 

Askim`s Tia-Go Aisha, Mahogny tæve, bliver i mit eje

 

Askim`s Tia-Go Asti, Tæve zobel, reserveret