Indlægs Arkiv

Hunde haven

Hundenes have startede jeg med at lave for snart mange år siden, og så enda med hold i ryggen! det lyder utroligt når man ser haven i dag, men det er ikke desto mindre sandt. På det tidspunkt havde jeg 5. Leonbergere, og det tog et stykke tid før jeg igen uden rygsmerter, kunne børste mine hunde. Jeg fik derfor den tanke, at når det gjorde ondt at bøje sig over hundene, at lade hundene komme op i en behagelig arbejdshøjde. Det tog lidt tid at få system på idèen, for med så tunge hunde, så skal det være meget solidt konstrueret.

Den idè blev til “Rampen” der er bygget op af engangs paller, stablet oven på hinanden, med en tynd finèrplade skruet på (for at undgå brækkede ben og beskadigede kløer mellem tremmerne) og en skråning i begge ender til hundene at gå op ad. Det første eksemplar holdt ikke ret længe, for jeg lagde pallerne direkte på jorden , og det medførte dels at træet rådnede, men også at ukrudtet voksede op igennem konstruktionen.

Nu ligger rampen på nogle gamle tagplader og det gør holdbarheden længere.

Det var en succes både for mig, men nok mest for hundene, for de brugte også rampen, når de var alene ude i haven, så kunne de se meget længere, og den er så stor at alle fem leonbergere kunne være der samtidig. Da tibberne kom til og brugte haven, fik den en etage mere, ved at et gammelt sofabord i massivt træ, blev skruet fast i midten. De unge hunde kunne ikke hoppe op selv og derfor blev der lavet et trin i den ene ende, så de også kunne være med. Der var jo noget ledig plads inde under og der er nu lavet en hule, men det er ikke meget hundene bruger den.
På varme sommerdage var yndlings ligge pladsen, langs med en nord vendt mur, hvor det luftede lidt og der var skygge, der lagde jeg tre paller med en plade over. Det isolerede fra den ofte fugtige jord, men tibberne underminerede det og gravede sig ind under. Det blev så ændret så jeg byggede et lavt hus, hvor leonbergerne ligger oven på taget og hvor tibberne har en hule neden under. Der har jeg også sat et vindue i, så de kan kigge ud, men mest så jeg kan kigge ind.
Selve legepladsen fik jeg idèen til, da jeg fik et læs brænde og der var nogle gode solide stammer imellem, der kunne stå selv og som jeg har lavet forbindelse mellem ved at skrue nogle brædder fast på. Platforme i forskellig højde til tibberne at sidde på, og stiger til at klatre op af, har været sjovt at finde på, for tibberne myldrede jo op og tog det i brug, imens jeg gik og byggede det.
Udsigtspladsen, mit nyeste projekt, synes tibberne nok er det aller bedste. Den er bygget nede i hjørnet af hegnet, og de kan overse hele vejen, ind til byen, og de kan også se al færdsel på den større vej der fører ind til Rødby. Hjørnet er jo rigtige hundegårds elementer og der har jeg udnyttet den øverste tværstiver til at montere en plade tibberne kan sidde på. Jeg har sat net for ind mod haven, så mine legebørn ikke risikerer at falde ned, og en tagplade så de ikke kan hoppe ud og også sidder i tørvejr deroppe.
Trappen består af et bredt bræt, hvor jeg har skruet barkstykker fast på, og jeg har sat en net tunnel om så de ikke kan falde ned. I dette efterår har jeg forsøgt at gøre græsplænerne mindre og haven mere spændende ved at plante stedsegrønne planter og blomstrende buske, som gerne skulle blive til et tæt buskads, så der kan være flere gemme steder i min have.
Det hele er lavet for at hundene skal synes det er sjovt, og det er jeg slet ikke i tvivl om at de gør, og de får vist også brugt nogle muskler, når de klatrer, som ellers ikke bliver meget brugt. En tibbe elsker at klatre op og at kunne se langt omkring, og det kan man jo godt forstå hvis man lægger sig ned på maven og ser hvor lidt en tibbe egentlig kan se dernede fra.

Leave a Reply