Indlægs Arkiv

Hvalpe i sol

Nu blev det endeligt solskin og sneen er næsten helt væk igen og dermed er der en mulighed for at tage rimelige billeder af Bonnies hvalpe udenfor. Det er dejligt med sol og luften er absolut også lunere, så de små kan være ude lidt længere. Jeg synes jo de er dygtige til at få tisset når de er ude, men de må jo bestemt ikke komme til at fryse, så på blæsende dage er det meget hurtigt ud og hurtigt ind igen. Bonnie er jo sådan en super mor, så hvis hvalpene vil have en tår mælk så får de lov til det. Det er bare lidt sjovt at se når de søger ind under maven på en af de andre voksne tæver, så flytter tæven sig hurtigt lidt væk. Bonnie har jo altid været sådan at hvis andre tævers hvalpe ville have en tår mælk, så havde Bonnie altid plads til ekstra hvalpe hvis hun selv havde hvalpe i samme alder.

Frokost i det grønne, fra venstre Caspar, Conrad og Chilli får en mælketår.

Lukket for kommentarer.