Indlægs Arkiv

DK12554/2016 Askim`s Ay-Si Sonny = Sonny

Sonny har været på besøg her i dag. Jeg startede meget systematisk med at tage godt med ekstra tøj på for det var bidende koldt udenfor, og hvis det , mod forventning, skulle blive til en parring, så kunne det blive en mega kold fornøjelse at sidde ude i haven og holde hunde indtil de var færdige. Jeg tog Bonnie med ud og tog lidt billeder af hende i haven, men det var jo primært Sonny jeg ville have billeder af. Som det så ofte går, når der er noget på tapetet, så var jeg færdig i god tid og tænkte, at jeg da lige kunne udnytte tiden til at tømme en af de baljer hvor jeg i sommerens løb har indsamlet regnvand til mine blomster. Det skulle jeg ikke have gjort, for på en eller anden måde smuttede mine våde kolde fingre og det iskolde vand væltede ud over mine fødder så de blev gennemblødte. Det glemte jeg nu alt om, for så kom Tina med Sonny og vi lod hundene hilse på hinanden ude i haven. Bonnie syntes vist at han var meget sød, men det var for tidligt i løbetiden til at hun havde tanker om parring.  Da hun først havde knurret dæmpet af Sonny , så vidste han godt at hun ikke var parat til pjank og han var bare så sød, da han respekterede det og pænt nøjedes med at markere hele haven rundt, og forsigtigt snuse i nærheden af hende. Jeg fik nogle rigtig gode billeder af ham og jeg synes jo det sjovt at se at den hvide halespids, halskrave og brystplet stadig er meget tydelige på Sonny, som jeg frydede mig over da han var en lille hvalp. Det vil jo være noget af det jeg håber på vil kunne ses i evt. hvalpe. Hans glødende røde farve håber jeg jo også på kommer frem, så meget mere fordi Bonnie`s far er Askim`s Goba, der har den samme glødende røde farve. At indavlsprocenten er nul selvom jeg går 6 generationer tilbage er jo helt klart, når de to hunde er fra helt forskellige linjer. Da vi havde givet hundene tid nok til at gøre sig lidt bekendt med hinanden, så gik vi ind for at få lidt varme. Det første jeg tænkte på var jo at få mit gennemblødte fodtøj og sokker af så jeg kunne få mine iskolde fødder i et par hjemmesko. Det var bare dejligt.

Sonny og Bonnie

Smukke Sonny

Lukket for kommentarer.