Indlægs Arkiv

Hilsen fra Samson

Hilsen fra Samson

Nu har jeg boet hos mine nye mennesker i 1 uge, de første dag var lidt underlige, hver gang jeg undersøge nogle af tingene, der var i min nye bolig, grundigt sagde de hele tiden Nej – men jeg hedder jo Samson, det har de så lært nu og jeg undersøger ikke så mange ting mere.

Samson og snemanden

Samson og snemanden

Jeg bruger meget tid på at lære mine nye omgivelser at kende, her er mange andre som mig, nogle er kæmpe store andre mindre en mig, men lige nu har jeg valgt at se dem an før jeg tager kontakt til dem, først skal jeg have styr på alle lydene, de mange mennesker der løber, cykler på mærkelige cykler, løber på rulle ski eller kører i kørestol – ja, der er mange underlige måder at bevæge sig rund på.  Og tænk, forleden dag da jeg gik på en af mine kendte stier, stod der pludselig en hvid figur på en af bænkene, har aldrig set noget lignende.

Samson og trompeten

Samson og trompeten

Af nye ting jeg efterhånden er blevet gode venner med er klaveret, de første dage syntes jeg det var meget utrygt at være i stue med noget, der havde sådan en mærkelig lyd, men nu sover jeg trygt, når det larmer. Det værste er dog trompeten, den er så blank, at man kan se den anden hund der bor inden i den, og de lyde den kan sige – det varer længe før jeg tør stole på den.

Samsons nye hjem

Samsons nye hjem

Af ukendte årsager har mine mennesker stillet en pakkasse med et rund hul op og af og til putter de mig ind i kassen, men jeg vil ikke være der, jeg har mit skindtæppe som jeg både kan bruge til at slå ihjel og sove dejligt på, så jeg syntes de skal gi’ kassen til en der vil være i den.

Som køkkenvagt er jeg rigtig dygtig og jeg smager gerne på de forskellige ting, der bliver tilberedt i køkkenet, det meste smager meget godt, men banan og hjemmebagt rugbrød er noget at det værste, jeg indtil nu har smagt

Nå, nu må jeg videre, solen skinner og det blæser lystigt, så jeg skal ud på nye opdagelser i min nye verden. Mere fra mig senere, i mens kan du kikke på billederne at nogle af mine oplevelser.

Som du kan se af ovenstående er der mange oplevelser for både to og firbenede.

Håber det går godt hos dig.

Mange hilsner Birthe

1 comment to Hilsen fra Samson

  • Hej Birthe
    Tusind tak fordi du hjulpet Samson med at fortælle om sin nye hverdag i Sverige.
    Vi er nogle stykker der følger med på hjemmesiden og som elsker at høre fra de hunde der er flyttet.
    Mange hilsner fra
    Karin