Indlægs Arkiv

Udstationeringsvært / fodervært af hanhund

Ind imellem søger jeg erfarne hundefolk med tid og interesse for at have en Tibetansk Spaniel hanhund udstationeret hos sig. Reelt vil det blive foderværtens hund så længe den lever og har det godt, men den vil skulle bruges i avl, når det er aktuelt. Det vil foregå på den måde at der kommer en tæve på besøg et par gange til parring, og så snart jeg ved at hannen skal bruges vil der blive givet besked om det.

Jeg bruger DKK`s udstationeringsaftale der sikrer både fodervært og opdrætter, så begge ved hvad sådan en kontrakt indebærer, og den kontrakt holder i retten. Ejerskabet på hunden vil blive hos mig indtil hunden er 10 år gammel, hvor den gratis vil blive ejerskiftet til foderværten. Den koster ikke noget i anskaffelse for foderværten, men den vil koste noget hvert år, som alle hunde gør, i foder, årlige vac. og alm. dyrlægebesøg. Foderværten skal også betale sygeforsikring og livsforsikring på ca 1200 kr årligt.

Alt hvad der vedrører sundhedsundersøgelser i forbindelse med avl, vil blive betalt af mig, og jeg sørger også for transport til og fra dyrlæge i de tilfælde. Jeg betaler også udgifterne for at få hunden udstillet eller avlsgodkendt èn gang. Hvis foderværten ønsker at udstille hunden mere er jeg kun glad for det, men det bliver for egen regning.

At arbejde sammen om en hund, vil jo indebære en vis mængde kontakt mellem mig og foderværten. Det kan dog som regel klares over mail og over tlf. Hvis foderværten kan tage nogle vellignende billeder af hunden, så jeg kan følge lidt med i hvordan den udvikler sig, vil jeg blive glad. Det er dog ikke noget krav, men så må jeg jo selv tage nogle billeder af den. Jeg har dog ikke hørt nogle negative udtalelser fra mine foderværter på grund af det.

Hvis foderværten skal på ferie kan jeg tilbyde at passe hunden i det tidsrum mod et mindre vederlag. Dette dog forudsat at jeg ikke har for mange hanner hjemme i forvejen.

Scan0053Scan0054

Lukket for kommentarer.