Indlægs Arkiv

Dagmar

fik jeg nye billeder af i dag. Hun har været på udstilling og fik = Særdeles lovende, hjerteligt tillykke med det flotte resultat. Dagmar er jo bare blevet så dejlig, hun ligner sin mor, og Andie er min soulmate, det eneste impuls køb, af alle de hundehvalpe jeg har købt i tidens løb. Jeg havde bestemt mig til at jeg ikke skulle have flere tibber, men min beslutning holdt ikke, da jeg først have fået hende i hænderne. Jeg mærkede simpelthen i hjertet at hun var min hund og hun vidste det også, så resten af tiden jeg var på besøg i huset trissede hun rundt i hælene på mig, og jeg må lige tilføje at jeg aldrig har fortrudt at jeg købte hende.

Askim`s Joe-An Dag-Mar

Taktikken planlægges !

Kan alle se mig ?

   

Aya og Argon

er de navne som Susanne og Bo har valgt til Caja`s hvalpe sammen med Oliver. Det er jo meget spændende hvilke farver de vil have når de vokser til, men der er vist ingen tvivl om at tæven vil ende med at være lysere end hannen. Jeg er jo meget glad for at vi får lov til at følge med i hvordan Oliver`s hvalpe udvikler sig, og hvis der er nogen der er interesseret i disse dejlige hvalpe så henviser jeg gerne til Susanne.

Argon

Argon

Argon

Argon

Aya

Aya

Aya

Aya

Hos Akela.

Jeg havde jo forestillet mig at det ville blive nogle rigtig dejlige billeder jeg fik taget, når jeg havde kameraet med på besøg hos Akela. Det helt rigtige super billede var der dog ikke i kameraet da jeg kom hjem og kiggede efter hvilke motiver jeg havde fanget, men der var da et par stykker jeg gerne vil dele med jer.

   

Dia`s hvalpe.

Så fik vi fotograferet Dia`s hvalpe og vi har fundet navne til dem. De kommer til at hedde Askim`s Herkules, Askim`s Hector og Askim`s Heicka. De trives fint og Dia er en eksemplarisk mor, men vi har jo desværre mistet to af de hvalpe Dia fødte. At den mindste han, der heller ikke tog på, døde, kan vi forstå, men at den lyse party colour tæve, der havde taget fint på, pludselig lå død i kassen er uforståeligt.

Askim´s Hector

 

Askim´s Heicka

Askim`s Herkules

Bergrabben`s Summer Dream

er på besøg hos os i disse dage og hun er blevet endnu smukkere af at bo som en forkælet alenehund hos udstationeringsværten. Det er en fornøjelse at se hvor nemt det går for hundene at være sammen efter så lang tid, der var kun lige Ley-La der troede at det var tilladt at tage sig friheder overfor Sommer, men det var hurtigt gjort klart, at det var det ikke. Nu er Sommer kommet i løbetid, men hun er ikke klar endnu,  og så gælder jo om at sørge for at hun bliver parret med den optimale hanhund for hende.

Bergrabben`s Summer Dream

 Jeg har valgt at det skal være Oliver. Det er sådan en fornøjelse at se ham kurtisere en løbsk tæve og så er han bare så dygtig til at parre. Begge hunde har jo de fineste sundhedsresultater og jeg håber sådan på, at denne parring vil resultere i nogle sunde og smukke hvalpe.

Hundenes have

er meget frodig i år. Alting vokser så hurtigt at det er svært for mig at tage billeder af hundene for der er rigtig mange steder de kan gemme sig imellem alt det grønne. Jeg fik taget nogle billeder derude der også viser lidt af de vildtvoksende buskadser med blomstrende spirea og syrener og der er en duft derude, især efter regn, som jeg aldrig bliver træt af. Hundene har også gang i mange ting, og Ghana syntes at hun lige måtte gnave lidt i de friske grønne knopper på det lille grantræ, og Arthur har som sædvanligt fundet sig et sted med godt overblik, hvorfra han holder øje med det hele.