|
|
Nu er det jo ikke det jeg gør mest i, men jeg blev bedt om at tage nogle ordentlige opstillingsbilleder i stedet for alle de billeder af hundene i bevægelse, og det har jeg så lige prøvet på at gøre i dag. Nu blev det ikke til billeder på bord, men det blev dog ret pæne billeder synes jeg selv.
 DK14651/2014 Sarchris ‘s Heidi = Heidi

 DK15184/2015 Gizmoland Cinnamon Cupcake = Simon


I dag kom der svar på blodprøven på Heidi og den viste at hun skulle parres NU og måske i morgen. Så måtte der jo lige ændres lidt på de planer der var lagt og så kørte vi ellers hen og besøgte Palle, for det er jo der Simon er nu. Othello var utilfreds med at det ikke var ham der fik damebesøg, men Simon viste tydeligt at han var meget klar til at charmere frøkenen. Jeg havde jo som sædvanligt travlt med at fotografere hundene og jeg synes at der kom nogle fine billeder i kameraet. Det var ikke opstillingsbilleder for hundene havde alt for travlt med at gøre sig bekendt med hinanden og lege vilde lege. Begge hunde er i fuld pels, og kombinationen af vild leg og blæsevejr, resulterede jo selvfølgelig på mange af billederne i, at man med fuld ret kan beskrive dem som ” med flyvende faner “. De blev parret og vi prøver igen i morgen for at se om der stadig er interesse. Hvis denne parring resulterer i hvalpe vil de have denne stamtavle : Stamtavle Heidi – Simon
 DK15184/2015 Gizmoland Cinnamon Cupcake = Simon og DK14651/2014 Sarchris ‘s Heidi = Heidi
 To skønne hunde der har det sjovt !
I dag vil jeg lave indlæg med de billeder som Laila fik taget da hun besøgte Askim`s Ru-San Eigild = Ru-San og Askim`s La-gi Ursus = Ursus. Det er bare så dejligt at jeg kan bruge disse smukke billeder og kan få vist nogle af de hunde der er født her hos mig. Begge hunde har jo selvfølgelig en rigtig fin stamtavle ( synes jeg ). Ru-San er efter P`zazz Ruby og Santo, og Ursus er efter Tibbelabben`s Lady In Red = Lady og Icikarma`s Birinder = Gismo, og de to unge hanner forsøder tilværelsen for hinanden og for familien i Kolding. Ru-San er desværre næsten helt uden pels lige nu, men til gengæld har Ursus den mest imponerende pels i øjeblikket og vel nok de mest overdådige bukser jeg har set. Begge hunde har det sødeste temperament og er PRA 3 fri. Ru-San er øjenlyst = Intet påvist og Patella er 0/0. Ursus er ikke helt gammel nok endnu, men d 24/4 er han et år og så kan vi jo se hvad resultaterne siger for ham.
 To smukke drenge
 Askim`s La-Gi Ursus
Simon er kommet på ferie i en periode på Lolland og hvor var jeg dog spændt på at se denne smukke hund. Han er noget af det sødeste jeg har mødt, venlig og omgængelig overfor alle både mennesker og dyr. Jeg glæder mig rigtig meget til at se ham i fuld pels igen, hans pelshår er så lange, at den sele han har på næsten ikke er til at få øje på. Han skal bo hos sin søn Othello der har den samme venlige indgangsvinkel til at møde fremmede hunde, men alligevel valgte vi at lade hundene mødes her hos mig på neutral grund. Det gik helt over forventning for hundene havde så travlt med at snuse efter alle de dufte som andre hunde har efterladt i min have, at de næsten ikke fik tid til at lege sammen. Lidt leg blev det dog til men jeg siger med det samme at det bestemt ikke er verdens bedste billeder for hundene havde snuden i jorden den meste tid.
 Søde dejlige Simon  Ligeså dejlige Othello
Det er virkelig godt at jeg er stædig som jeg er , for jeg fik den idè at når andres tibber var så glade for deres dyrt indkøbte stjernepuder måtte jeg da sagtens kunne lave èn selv ?
Det kunne jeg også ! Den består jo bare af nogle firkanter der er syet sammen og så er der kommet fyld i. Det burde være så nemt, meen jeg har ihvertfald fundet tre forkerte måder at sy de firkanter sammen på og har pillet op igen Jeg syntes også at det skulle være muligt at pille betrækket af så det kunne vaskes og det er jo nemmest med en lynlås. Den fik jeg også sat forkert, men nu bliver den bare der hvor den er og fyld havde jeg heller ikke lige nok af men, og det er nok det vigtigste, mine tibber elsker den. Her i stuen er den ikke interessant for hundene elsker min sofa, men ude i fyrrummet hvor der er et hårdt flisegulv der er den bare et hit, så jeg må nok i gang med at sy nogle flere.
 Hvad tror du selv ? Vi har altså en god stor hjørnesofa.
Jeg har lige været ude i haven med nogle af hundene. Koldt og klart vejr der inspirerede hundene til vild leg og især var det sjovt at se at Aiko og Ayla( der er kuldsøskende ) havde gang i vild tagfat rundt i hele haven sammen med Silke der bor sammen med Aiko. Jeg har rigtig mange gange reddet den stofbold der er en bjælde i, så den kunne blive vasket fri for pløre og komme med ind, men hver gang er der èn af hundene der stjæler den med ud igen. Legetøj er åbenbart sjovere udendørs, men det holder ikke så længe som det gør hvis det bliver inde i huset.
 Aiko først og Silke bagerst
 Santo må også lige hilse
|