|
|
Jeg kommer til at savne lækre og meget røde Mingo nu når han er rejst. Jeg er dog helt sikker på at han får det godt i sit nye hjem. Jeg skyndte mig ud med hvalpene i morges for at få nogle billeder inden han skulle rejse, og billederne viser ret godt hvordan jeg har lært hvalpene at holde øje med mig når vi er udenfor hegnet, og at komme når jeg kalder. Jeg håber jo at den tid jeg har investeret i at lære hvalpene renlighed, at følge mig hvor jeg går og at komme når der bliver kaldt, vil hjælpe hvalpene til at gøre sig elsket i deres nye familie.
 DK04937/2016 Askim’s Ley-Go Mingo
Denne lille hvalp, som var den eneste Olympia fik med Vani til far, er ikke til salg. Jeg ved godt at jeg aldrig har været glad for når en tæve kun fik en enkelt hvalp, men lige nu har jeg andre hvalpe den kan lege med når den bliver lidt større. Jeg synes den er smuk og Olympia nusser om den hele tiden.
 Askim`s Ol-Va Queenie
Milla fik det dejligste kuld parti hvalpe med 3 tæver og 1 hanhvalp. Jeg har kigget rigtig meget på dem siden de blev født d 16/7 meget tidligt om morgenen, for jeg synes jo de er næsten perfekte. Tæverne vejede 200,200 og 215 gr og hannen vejede 180 gr. Hannen er nem at kende for han har mørkt hovede med hvidt om mund og næse. Den ene tæve er lys i sin tegning og hun har helt præcist fået sin fars tegning i hovedet. Jeg vil beholde en af tæverne men jeg ved endnu ikke hvilken en af dem det bliver for jeg synes at de er så dejlige alle fire.

Naya er solgt, men jeg havde jo lovet at forsøge at tage nogle opstillingsbilleder og da Bente var så flink til at tage billederne, så var det jo den rene fornøjelse at stå og træne lidt med med flinke søde lille Naya. Jeg syntes billederne blev så gode så jeg lægger dem herind på hjemmesiden, for jeg tror bestemt at hun en dag vil vise sig frem på en udstilling, det synes jeg jo absolut hun har talent for.

Det blev til 3 store og meget fine hvalpe på 190, 195 og 210 gr. Der var to meget mørke som vi tror er sorte/ tan med hvidt, det er en han med meget hvidt og hvid blis i panden og en tæve med mindre hvidt. Den tredie hvalp er han som vi tror får forældrenes rød zoble farve. Alle tre hvalpe har hvid halespids og hvidt på poterne.
Tiara med hvalpene
Nu gik det så fint med at få taget billeder af Mingo og Naya imellem regnbygerne, at jeg fik lyst til at se om det ville gå lige så nemt med Nova og Mumi. Jeg fik taget nogle rigtig super billeder af Nova og så fik hvalpene gjort mig opmærksom på en lilje der gror i buskadset omkring haven, som jeg ikke synes jeg har set før. Den måtte jeg så også lige have et par billeder af for jeg synes at den er rigtig flot.
 DK05696/2016 Askim`s Ai-Al Nova

|