Indlægs Arkiv

En hilsen fra Easy og Star

Kære Karin,

En lille hilsen her fra Annisse, hvor dine to dejlige killinger har det godt. De var meget dygtige til at køre bil – ingen problemer overhovedet. Begge killinger har det fint. De spiser, og de har været på grusbakken. De har været rundt i det meste af huset og undersøge tingene. Der er mange spændende nye ting, der skal undersøges! Og der er rigtig meget plads til at lege på. I formiddags har jeg haft besøg af et par gode venner og deres datter. Det betød selvfølgelig et par timers intensiv leg, så nu er de begge i gang med skønhedssøvnen. Den ”gamle” kat (Carmen) er noget utilfreds med tingenes tilstand; men jeg tror – og håber – at det går over i løbet af et par dage. Begge parter vogter på hinanden, men mon ikke vanen får tingene til at normalisere sig? Det håber jeg som sagt. For at give begge parter lidt ro, har killingerne haft eget værelse i nat, og det gik fint. Da jeg kom ind til dem i morges, lå begge i samme kattehule og hyggede sig. Jeg er så glad for dem! Det er nogle meget fine billeder af dem, der er på din hjemmeside. Når jeg får taget nogle, skal du få kopi, så du kan følge dine dejlige misser. Tak for en hyggelig eftermiddag i går. De bedste hilsner Mariann

Easy med blå snor og Star med gul snor

Leave a Reply