Indlægs Arkiv

Sammenskudsgilde

Ja det må det jo næsten komme til at hedde dette indlæg hvor jeg har fotograferet i mit køkken imens jeg havde 8 killinger fra tre forskellige kuld og en enkelt hundehvalp derude for at lege og socialiseres. Alle killingerne har fået chip og hver sin farve snor så det er muligt at se forskel på dem og den farve snor vil følge dem til de flytter herfra. Det ældste kuld killinger er født 26/4 og består af 3 han killinger og èn hun killing og der har Charlie fået lysegrøn snor, Casper har fået grøn snor, Clemens har fået Lyseblå snor og Christel har fået gul snor. Det næste kuld er født d 28/4 og består af 1 hankilling og 2 hunkillinger og der har Dion fået koboltblå snor, Dianne har fået lilla snor og Dolly har fået pink snor. Det næste kuld bestod kun af to killinger og deraf var den ene desværre dødfødt, så der er kun èn hankilling, Eskild der har fået en mørkeblå snor. Hundehvalpen hedder Ankara og hendes mor Nilaya fik kun den ene hvalp, så der er ikke så meget at tage fejl af. Jeg er så glad for at jeg sådan kan lave legestue så de allesammen kan få lov til at lege med jævnaldrende. De fleste af disse killinger er reserveret men der er stadig en han killing ledig.

 

Russian Blue killinger på vej ?

I december kom min smukke (DK)FD LO 213975  Jamuna v. d. Jeetzel som er importeret fra Tyskland i løbetid og hun fik lov til at komme på besøg hos lige så dejlige FD LO 154039 DK Smurfs Loke by Spike. Nu synes jeg at jeg kan mærke en runding om maven, så derfor kom hun med ud i køkkenet fordi jeg ville se om mit kamera kunne se det samme.  Nu er det jo ikke så nemt at få en kat til at posere for kameraet, men jeg synes at jeg fik nogle ret gode billeder og der er også nogle af dem der viser en fin runding af maven. De bedste af billederne vil jeg vise her og så er det jo bare at vente på om der kommer killinger. En dato for forventet fødsel har jeg ikke, men det bliver nærmere foråret.

(DK)FD LO 213975 Jamuna v. d. Jeetzel

Killingerne i dag

Jeg har jo lovet at tage nye billeder af killingerne, for det er ikke så nemt for køberne lige at komme forbi og følge med i hvordan deres killing udvikler sig. Killingerne er chippet og de har fået en farvet snor om halsen og den farve følger dem indtil de skal flytte. Aljosha er blevet navnet til hannen og han har fået en blå snor. De tre hunkillinger, Anastasia har fået rød snor,Alina har fået  pink snor og Alenka har fået gul snor på.

Alle killinger i dette kuld er solgt. Jeg forventer at få et nyt kuld Russian Blue killinger nærmere foråret, med andre forældre.

Killingeleg

 

Skønne killinger

Nu er killingerne begyndt at blive sjove og faktisk så er deres mor begyndt at tage sig nogle små frikvarterer, hvor hun lægger sig op i den lille hule øverst, men hun holder stadig godt øje med dem og med hvad de laver. Hængekøjen har de endnu ikke erobret, men trappen jeg har lavet til dem og katte wcèt er inspiceret og de er også godkendt, ligesom skålene til mad og vand. Det er bare næsten ikke noget de tager derfra for mors mælk er det bedste og der er vist så rigeligt det de behøver. Killingerne er 12 uger d 10 januar og der er de klar til at flytte hjemmefra. De tre af killingerne er reserveret men der er stadig en hun killing ledig.

Killingerne trives

Det er simpelthen så dejligt at se hvordan Dorthea tager sig af sine killinger. Hun har bestemt at de skal ikke være i den kasse jeg helst ville have de skulle ligge i, de skal ligge på gulvet.  Da hun havde flyttet dem et par gange så overgav jeg mig, men så bestemte jeg at de skulle ligge på et af de tykkeste skind jeg har. Varmepladen synes hun ikke om, men nu får den lov til at være der et par dage mere, før jeg flytter den. De to af killingerne er allerede reserveret.

Russian Blue killinger på vej

Min ene Russian Blue hunkat (DK)FD LO 200620  DK Askim`s Blue Dorthea er rigtig meget gravid med min smukke hankat (DK)FD LO  213789 Scott von Arda som er importeret fra Tyskland.

Dorthea har termin d 17/10 men jeg er slet ikke sikker på at hun venter så længe, for hun er meget tyk. Billederne er taget i dag d 14/10.

Askim`s Blue Dorthea

%d bloggers like this: