Indlægs Arkiv

Mandy og Viola på besøg

Mandy og Viola kom på besøg lørdag og skulle blive her til søndag. Anledningen var at Mandy var i løbetid og vi havde bestemt at hun skulle parres med Santo. Hundene kom temmelig sent, så det var mørkt udenfor og derfor prøvede vi indendørs om vi kunne få en parring. Santo er en rigtig dygtig dreng og jeg syntes at han så inderligt forbavset ud, da han gled ud af tæven, da han vendte rundt. Han havde været på plads et stykke tid og vi kunne se at det var mælkeagtig sæd der dryppede fra Mandy bagefter. Dagen efter ville jeg lade Mandy og Viola blive lukket sammen med mine tæver en efter en og det var en stor oplevelse, både for gæsterne og for mine tæver. Der var ingen der kunne være i tvivl om at Mandy var højløbsk, hun havde meget travlt med at hoppe på alle tæverne og jeg fik taget en masse billeder. Bedst som jeg var i gang med at tage billeder af hundene, så fik jeg øje på både Erantis og Vintergækker i blomst i min have. Så er der håb om at det bliver forår, inden for en overskuelig fremtid, når disse små forårsbebudere stikker næsen frem. Bare en dejlig opdagelse.

DK04939/2016  Askim's Ley-Go Mandy

DK04939/2016 Askim’s Ley-Go Mandy

 

Alenka

Alenka

Der holdes øje

Thea forrest, bagved Mandy og Viola er bagerst

Mandy og Viola

M & V går i takt

Alenka

Thea

Det hul var her i forvejen

Mandy

Glade Mandy

Mandy

Viola

Erantis

Alenka i udsigtsposten

Thea kigger ned ad vejen

Mandy og Viola

Vintergækker

Forår på vej ?

Viola

Alenka på vej ned

Så fine

Runa i centrum

Hyldtoft Liva

Runa griner

Yndlingspladsen

Yndlingspladsen 2

DK04660/2015  Shunyata Nilaya

DK04660/2015 Shunyata Nilaya

Når man elsker en Tibetansk Spaniel

Ja det måtte jo bare være overskriften, for disse små elskelige hunde kan ved deres opførsel sommetider sende dig hele vejen igennem : Panik, skuffelse, irritation, arrigskab, bekymring og frygt. I går skulle jeg have øjenlyst to af mine hunde, Santo og Heidi, og så skal jeg jo køre et godt stykke vej for at komme til den øjenspecialist jeg plejer at bruge. Jeg planlagde at komme der i god tid så hundene kunne få en lille gåtur efter den lange tur i bil, inden vi havde tid hos dyrlægen. Andre havde åbenbart også luftet hunde på den lille markvej og der var rigtig mange træer med spændende dufte, som hundene grundigt undersøgte. Vi måtte vente et lille øjeblik indtil den hund der var inde hos dyrlægen kom ud og så var det vores tur. Mine hunde var i snor og jeg havde strammet deres seler så jeg var sikker på at de sad godt fast. Konsultationen er i kælderen og der er vel 5 – 6 trin ned, og Santo gik fint ned af trappen. Heidi stoppede på det øverste trin og så sagde jeg ” Pjat med dig Heidi, kom nu ” og trak lidt i snoren. Hvor jeg dog fortrød det lille træk i snoren, for Heidi benyttede lejligheden og bakkede ud af selen og løb ud i haven, der ikke er indhegnet. Så var gode råd dyre, for jeg ved jo godt at Heide er en drillepind, der også hjemme i min egen indhegnede have, kun lige lader mig strejfe hendes pels med fingersidserne, inden hun smutter væk igen. Jeg prøvede med alt hvad jeg kunne finde på, at få fat i hende, men hun hyggede sig virkeligt med at drille mig. Det virkede som meget lang tid, men tre kvarter føles længe under de vilkår, og jeg troede virkeligt at jeg tilsidst måtte opgive at få fat i hende. Det var jo meget positivt at hun ikke løb sin vej væk fra stedet, for der er rigtig meget trafik på den nærmeste vej. Det var ikke for at stikke af, det var jo bare fordi hun ville lege. Jeg ved at hun ikke kan lide store hunde og hvis der kom sådan en, så kunne hun jo blive bange og virkelig løbe væk. Flemming tilbød at tage sin 12 år gamle jagthund der gør præcis hvad han fortæller den at den skal, ud for at hjælpe, og jeg er virkelig imponeret over dens dygtighed. Heidi blev bange og løb væk fra den, og den stoppede nøjagtig som den fik besked på. Hun blev drevet hen imod mig og så besluttede hun at det her var for farligt og blev siddende, så jeg roligt kunne tage hende op og rose hende fordi hun var så DYGTIG. Øjenlysningen gik fint, både Santo og Heidi opførte sig som to små englebørn, der sad musestille og lod sig øjenlyse. Resultaterne var det jeg håbede på, begge hunde har ingen tegn på øjensygdomme.

I dag har jeg haft dem ude i haven og har taget lidt nye billeder af Santo og Heidi.

DK14651/2014  Sarchris 's Heidi

DK14651/2014 Sarchris ‘s Heidi

 

 

Xenta og Robin

I dag har jeg taget nye billeder af Xenta og Robin. Jeg startede så snart det var blevet rigtigt lyst. fordi jeg var helt sikker på at det slet ikke blev let at få gode billeder. Jeg ville jo rigtig gerne have nye billeder , især af Robin. Robin er rigtig lækker, med en rigtig super pels i en dyb mahogni rød farve, men det er vanskeligt at få farverne til at træde rigtigt frem, når man tager billeder af ham. Det jeg har haft mest held med har jo været at tage billeder af ham i solskin, men det øs regnede i går da de kom og de ville blive hentet i dag til middag. Så snart det blev lyst var jeg ude og kigge på vejret, det var mørkt og kedeligt, nærmest så fugtigt at det var støvregn. Tja jeg måtte jo nøjes med hvad jeg kunne få , så jeg tog godt med tøj på og Liva og Thea fik lov til at komme med ud i haven. I første omgang billeder jeg tog, var der ikke noget specielt ekstraordinært godt, men sidst på formiddagen kom solen lidt frem og så måtte jeg jo lige forsøge igen. Jeg har taget rigtig mange billeder, men på denne årstid er det bare svært, fordi der er skygge i det meste af haven når solen står så lavt. Mange af billederne blev også en del ødelagt af, at både Xenta og Robin var så vilde med alle de spændende dufte i min have, at de savlede så meget, at lange gardiner af savl hang fra munden på dem. Sidst de var på besøg her, så nåede Xenta at stikke ud af haven , der hvor der var lavet en fejl ved den nye udsigtspost. I går startede hun med at undersøge om det hul hun fandt sidst stadig var der. Det var det ikke, men så måtte hun jo lige undersøge hele hegnet grundigt flere gange, og der var ikke nogle muligheder for at slippe ud denne gang.

DK08574/2013 	Askim's Le-Xol Robin

DK08574/2013 Askim’s Le-Xol Robin

Så kom solen lidt frem og det pyntede en hel del på mine billeder

Asti = Lulu flytter i dag

Jeg nåede lige at få taget billeder af hvalpene inden familien kom for at hente deres hvalp. De er jo bare på opdagelse når de er ude, fremad i fuld fart og med halen lige i vejret. Og så med små slåskampe for sjov, ind imellem man bare må løbe rigtigt stærkt og få rørt hele kroppen. Det var bare så dejligt at se hvordan hun tryg og tilfreds lagde sig tilrette ind imod brystet på dem der tog hende op. Det plejer jo heller aldrig at være et problem, men jeg bliver lige tilfreds hver gang det går sådan. Bare de nu ikke tror at mine hvalpe er fjersyns narkomaner , for det er jo kæletid når jeg lander i sofaen med fjernsynet tændt og så kommer hvalpene på skift op i favnen og bliver kælet. Jeg håber altid at det vil gå uden problemer med renligheden, men man kan jo aldrig give nogen garanti, selvom de har været ude mange gange hver dag. Vejret har jo ikke været det bedste imens disse hvalpe har været her, kulde, blæst og styrtregn, har vi fået i rigelige mængder, men ud skal hvalpene jo uanset vejret. Det bliver jo korte tissebesøg ude på denne årstid, men det er så vigtigt at de ofte kommer ud, og inde venter et lunt håndklæde som de bliver gnubbet tørre i. I dag artede vejret sig faktisk nogenlunde, det var jo næsten forårsagtigt, så jeg fik taget masser af billeder. Nu er her jo kun Attila tilbage  og nu glæder jeg mig til der næste gang kommer hvalpe her, når Bonnie og Ronja skal føde. Jeg håber aldrig jeg bliver træt af det store arbejde det er at passe et hvalpekuld, for det er jo bare så livsbekræftende, at følge sådanne små ubehjælpsomme væsner, til de bliver til ” rigtige ” hunde.

DK18050/2017 	Askim's Tia-Go Asti

DK18050/2017 Askim’s Tia-Go Asti

DK18048/2017 	Askim's Tia-Go Attila

DK18048/2017 Askim’s Tia-Go Attila

Flora på besøg

Flora er kommet på en lille ferie her og så måtte jeg jo straks forsøge at tage nye billeder af hende ude i haven. Vejret var bestemt ikke for godt, rigtig koldt og blæsende, så det var ikke længe vi blev derude. Enkelte billeder fik jeg dog af de hunde der kom i vejen for kameraet.

Søde Flora

Heidi smuglede et griseøre med ud

Flora i blæsevejr

Thea har travlt

Liva bliver stadig smukkere

Flora fryser vist på tæerne

Dejlige Zulu

I dag fik jeg billeder af dejlige Zulu der forsøder tilværelsen for Kristine og Niklas med sine spilopper og energi. Han er bare så lækker og  da han er efter to så smukke forældre som Olympia og Othello, så forventer jeg at han også bliver interessant set fra et avlssynspunkt, når han bliver ældre.

DK17411/2017 Askim`s Ol-Oth Zulu