|
|
I dag d 1. oktober 2022 fik jeg lyst til at tage nye billeder af en del af mine hunde. Jeg fik set at en del af dem havde lagt ny pels til og selvom det truede med regnvejr så tænkte jeg at det var da et forsøg værd. Hundene var temmelig samarbejdsvillige, så jeg fik da nogle ret gode billeder, bl a af Tiara og af Evita som Tiara er mormor til. Githa som er på besøg her nu fik jeg også med på et par billeder.
 DK16121/2013 Askim’s Ru-Fan Tiara
 DK16621/2018 Askim`s Ni-Va Githa
|
 Chilli og Afrodite
|
 Arlene og hendes mormor Tiara
|
 Arlene
|
 Afrodite
|
 Arlene, og Olympia forrest
|
 Arlene, Olympia og Afrodite
|
 Thea til venstre
|
 Tiara, Evita, Afrodite og Olympia
|
 Evita, Afrodite og Olympia
|
 Afrodite i fuld fart
|
 Githa og Olympia
|
 Tiara
|
 Tiara
|
 Chilli, Evita og Arlene
|
 Githa
|
 Arlene
|
 Thea, Chilli og Tiara
|
 Evita og Tiara
|
|
 Chilli
|
 DK15602/2022 Grothovda’s Evita
I dag har jeg været på besøg hos Adam og jeg havde hans to søstre Arlene og Afrodite med. Han har den skønneste have at lege i, med mange små afsnit og en masse detaljer, men det er svært at fotografere små livlige hundehvalpe hvor der er så mange muligheder for at hundene kan gemme sig i skyggen. Jeg havde fra starten sat et farvet bånd om halsen på dem så der ikke var nogen mulighed for at forveksle hvalpene når billederne bliver gamle og hvalpene er svære at kende. Arlene fik en rød snor og Afrodite en gul snor. Adam fik selvfølgelig en blå snor, men hans pels er så kraftig så man kun sjældent kan se snoren. Han er dog væsentligt større og lysere i farverne end hans søstre er.
 DK15723/2022 Askim`s Ai-Ho Adam

I går fik jeg taget billeder af Caspar som var på besøg ovre hos Birthe. Da jeg tog hjem var jeg slet ikke sikker på at jeg havde fået nogle billeder af ham der kunne bruges, for han havde mest travlt med de andre hunde og en af tæverne var på vej til at komme i løbetid. Desuden er der store træer i Birthes have der skygger og han stod hele tiden pænest i skyggen. Caspar er en lækker hund der er far til 24 hvalpe i 5 kuld, han er øjenlyst i 2019 med et forkert øjenhår, han har Patella 0/0 og han er PRA 3 fri. Der er vist ikke mange tibbe hanner der er røde og jeg har i et stykke tid ønsket at finde flere, for man kan jo ikke lave seriøs avl uden at have forskellige linjer. Der var mange andre hunde i haven og jeg fik et par gode billeder af Bella der hedder Osigi`s Amasing Bella, hun er en rigtig lækker tri colour hund og kuldsøster til min Amy.
 DK01406/2018 Askim`s Bo-So Caspar

I dag har jeg taget billeder af Afrodite og hun havde bestemt ikke tid til at stå stille imens jeg fotograferede, faktisk var hun så hurtig så på nogle af billederne var der slet ikke nogen hund. Ayla fik lov til at være ude sammen med hende og hun er en ældre og rolig tæve, der endda lod den frække hvalp tage hendes yndlings legetøj, et stykke pibe legetøj som er det eneste Ayla vil lege med. Jeg håber jo på at Afodite vil blive rød senere, men hun er absolut længere tid om det end Arlene, man kan dog godt se at hun bliver mere og mere rød.
 DK15722/2022 Askim’s Ai-Ho Afrodite

I dag har jeg taget billeder af Aishas tævehvalp, den jeg har valgt at kalde Arlene. Jeg har ønsket at få hvalpe efter Aisha meget længe, men af forskellige årsager blev hun næsten 5 år før det lykkedes. Der var 3 hvalpe i kuldet 2 tæver og 1 han og jeg indrømmer gerne at jeg har beholdt begge tævehvalpe her i huset og jeg har betinget mig avlsret på hanhvalpen. Aisha har jo en meget speciel dyb rød farve og da ingen vist har set hendes farve før er det heller ikke nemt at gætte på hvor den kommer fra jeg tænker dog at der nok er en del indflydelse fra Barrajy Tangerine N Ìce`= Buddy, der blev importeret fra Australien. På disse billeder jeg har taget i dag er der også en tævehvalp der er lidt ældre, hun hedder Grothovda`s Evita og hendes mor Attila = Sofie er kuldsøster til Aisha så hun har muligvis også nogle af de specielle røde gener. Det er så spændende at tænke på hvad der muligvis kan dukke op i de næste generationer.
 DK15721/2022 Askim’s Ai-Ho Arlene

I dag har Kieran været på besøg her og der var så heldigt at han for første gang, 10 mdr gammel, prøvede at lette ben. Vi nåede at se det, men jeg er ikke sikker på at jeg fik et billede af det. Billeder fik jeg ellers taget mange af og jeg tænkte at jeg ville have en mindre flok sammen med ham, for så er det meget nemmere at få gode billeder af den enkelte hund, end det er når der myldrer mange hunde rundt i flok sammen. Jeg valgte at det skulle være Aisha, Mandy, Evita og hans kuldsøster Kaysa. Hvalpene var jo også i deres store kravlegård, så der blev nok et par billeder af dem også.
 Askim`s Tia-Ho Kieran
|