Indlægs Arkiv

På besøg hos Pia

på Mors, hvor jeg altså ikke lige kommer forbi til en tår kaffe hveranden dag,. Jeg ville ellers gerne , så jeg har fortalt familien, at der var rigtig mange ting der ville blive nemmere ved at dele hunde, hvis de flyttede til Lolland. Jeg har jo flittigt brugt mit kamera på denne tur og der er da kommet nogle billeder ud af det som jeg godt vil dele med jer.

Tøselund`s God Given Garion = Qato

Askim`s Giselle = Gaya

Kri Kris Kind of Deity = Dia

Askim`s Herkules

Overdragelsen !

Det er virkelig en meget stor personlig sejr for mig at 2 års forhandlinger endelig er lykkedes. Mange ting har lagt sig i vejen for denne byttehandel, hvor jeg henter en lækker tævehvalp fra Kennel Tibbelabben til Danmark og til gengæld sender en ligeså dejlig ung hanhund derop. Jeg ønskede mig en tævehvalp der lignede moderen Tibbelabbens Lopez Maha, der dels er en af de meget smukke party colour der  har et fuldt farvet hovede, men som også har en helt vidunderlig mørk rød farve på de farvede områder og med mange mørke dækhår. Min tæve er ikke party colour, men hun har den dejligste dybe røde farve og jeg håber hun har anlæg for party. Hannen jeg til gengæld sender til Norge er sort med lidt hvidt og han er hvad Ann-Karin ønsker sig til sit opdræt. Da hun så hans far Kosetibbene`s Oliver after Prins, var hun lige så sikker på, at det var efter denne smukke hanhund hun ønskede sig en sort hvalp til at forbedre sine muligheder for at få dejlige sorte hvalpe af eget opdræt. Som opdrætter er man jo ikke velhavende og da der er temmelig langt med mange transportudgifter, så var det jo meget heldigt at det vi hver især ønskede os, kom til verden så tilpas at vi kunne nøjes med på samme rejse at bytte hunde. Mon der er nogen der kan forstå hvordan panikken bredte sig i os , da vi efter at være stået op kl 04 , vel ankommet til ankomsthallen, så alle gå fra borde og der ikke var nogen glad opdrætter med en lille rød krudtugle til os at øjne ? og hvordan panikken forsvandt og glæden bredte sig da hun som den allersidste forlod båden ? Jeg håber inderligt at Herkules vil blive lige så elsket i Norge som Lady allerede er i Danmark. Hun er blevet præsenteret for flere opdrætteres bestand af tibber, fuldstændig uden problemer og med høj haleføring har hun vandret lige ind blandt de fremmede hunde.

Herkules er flyttet

men her kommer de sidste billeder vi har taget af denne dejlige unge hanhund, her i Danmark. Der kommer selvfølgelig også nogle billeder fra selve overdragelsen ved Norgesfærgen.

   

Nyt fra Heicka

der lever som et feteret midtpunkt hos Lise i Ishøj. Disse billeder taler jo for sig selv, om en lille tibbe der bliver smukkere for hver dag der går, og som på rigtig tibbevis formår at vikle alle , både dyr og mennesker, om sin lille bedårende pote. Hun er en god repræsentant for sin race, der har et eminent talent til at gøre sig højt elsket hos alle der kommer i berøring med disse små kærlige hunde, der er så nemme at have og som passer både i store og i små forhold.

 
   

Hvalpe på vej

hos Grothovda`s Kennel håber vi da. Lige siden jeg købte min super dejlige Ley-La har jeg haft en bestilling hos Wanja på en tævehvalp efter den samme kombination, og det ved jeg at andre også har. Jeg håber så inderligt at det lykkes denne gang, for sidste gang de blev parret gik tæven tom, så ventetiden har været meget lang, men man kan jo godt vente længe, når man venter på noget SÅ godt.

Tøselund`s God-Given Garion

er hvad denne lille skønhed hedder på stamtavlen, men da vi tror på at hans navn måske vil tage LIDT for lang tid, til at bruge ved indkald, så vil han fremover hedde Qato. Qato har flere papirer med hjemmefra end de fleste hvalpe har, for på Tøselund`s hvalpe er der denne gang lavet DNA test og grunden til at der er lavet faderskabssag kan der læses mere om på Tøselund`s hjemmeside, samtidig kan man så lade sig friste til at købe en af de seks dejlige hanhvalpe der stadig er til salg. Vi er ovenud tilfredse med Qato, der fuldstændig uden problemer har taget den lange tur til Mors og som med høj haleføring har indtaget sit nye hjems bestand af både mennesker og dyr, hvad der vidner om at arbejdet med socialisering af hvalpene er absolut helt i top, ikke engang den første nat i et nyt hjem kom der det mindste piv fra ham.