Indlægs Arkiv

På vej mod nye udfordringer

Nu er Nilaya`s dejlige tævehvalpe flyttet hjemmefra og de får begge to rigtige super hjem, hvor jeg er sikker på at jeg får lov til at følge med i hvordan det går med dem. Jeg har jo prøvet på at få taget nye billeder af dem til dette indlæg, men det er slet ikke nemt når det regner så meget som det har gjort i den sidste tid. Nogle billeder er det dog blevet til og det er lidt sjovt at se hvor forskellige disse to hvalpe er på næsten alle punkter. Alle gode ønsker følge disse to søde livlige hvalpe herfra.

På vej mod nye udfordringer

 

DK16623/2018 Askim’s Ni-Va Gyda

DK16621/2018 Askim’s Ni-Va Githa

DK10103/2018 Askim’s Ru-Oth Xila

 

Baeh. Så kan du da også bare beholde dit rådne ben !

Kødbens fest for hundene

I går da vi havde gæster fik vi en meget stor pose kraftige okseknogler forærende. I dag har hundene fået lov at gnave ben inde i huset for det er bare så koldt og det stormer rigtig vildt udenfor. Det er lidt sjovt at se, at nogle af mine hunde helt sikkert ved, at de skal vente pænt til det bliver deres tur, og der bliver altid givet mindst et kødben pr hund. Det er hundenes egen rangorden der bestemmer hvem der har ret til at bestemme først hvilket ben de vil have, og det foregår stille og roligt.

DK20775/2016 Grothovda`s Astra Alenka = Alenka

Xila og Tiara fik også lov til at være ude

 

DK01407/2018 Askim’s Bo-So Chilli

I dag ville jeg tage billeder af min dejlige Chilli. Han er bare så sød og rar, smuk og i en helt rigtig størrelse. Han har rigtig smukke farver og det fineste stramme underbid, ja faktisk er der intet ved ham jeg kunne ønske bedre, udover at jeg synes han er alt for forsigtig, og det håber jeg vil ændre sig med tiden. Han er født d 20/01 2018 så han er ikke et år endnu. Han har den bedste legekammerat i Xila som er yngre end ham. Han er i mine øjne en typisk tibbe. Elsker at klatre op, er svær at fotografere. Er lynhurtig til at vende sig væk, eller bare vende rumpen til. Nysgerrig på alt hvad der sker og jeg elsker bare den hund.

DK01407/2018 Askim’s Bo-So Chilli = Kaldenavn Chilli

Barney

I dag har jeg forsøgt at få gode billeder af Barney. På en iskold dag hvor det ydermere stormer og hvor solen har bestemt sig for at blive væk, så er jeg rigtig godt tilfreds med de billeder som jeg nåede at få. Dem får I lige lov til at se her.

Dagens billeder

I dag var det min helt klare beslutning at jeg skulle have nogle billeder af Aiko og Silke der er på besøg her. Solen var lige fremme et øjeblik og andre af hundene kom med ud på gårdspladsen. Da jeg kiggede billederne igennem bagefter, så var der rigtig mange billeder, men desværre næsten ingen af Aiko og Silke. Jeg vil sige til mit forsvar at når der er to hvalpe med i flokken, så er det meget ofte dem der fanger øjet.  Desuden så tror jeg at Silke er temmelig umulig at få billeder af, for selvom jeg ser et godt billede med hende, så er motivet totalt ødelagt i det øjeblik jeg forsøger at tage billedet, for så er hun meget ofte gået. Der var andre hunde der var meget mere samarbejdsvillige. Jeg fik ( selvfølgelig ) gode billeder af hvalpene Githa og Gyda, men Chilli, Xila, Bonnie og Nilaya fik jeg også lidt med.

Ha Ha jeg fandt dig bare mor !

Askim`s Le-Gan Aiko

Aiko igen

Githa og Gyda

Gyda

Chilli og Aiko

Xila

Silke

Xila og Githa

Tibbis Buwa = Bonnie

Chilli

Xenta

 

Nilaya og hvalpene

I dag fik jeg endeligt kameraet med ud samtidigt med at hvalpene var ude på gårdspladsen. Jeg fik lidt billeder af dem, men det var koldt fugtigt og småregnede, så det var ikke ret længe de syntes det var sjovt. Rigtigt våde og kolde må de jo heller ikke blive. Man kan også se på Nilaya at hun ikke synes særligt godt om vejret og mon ikke hun står og tænker på at der er noget mere behageligt inde i huset ? Hun står og kigger hen mod døren.