I dag har jeg været i Sorø for at se Ofelia`s hvalpe og for at tage nogle billeder af dem med mit nye kamera. Hundene var søde, men jeg kan ikke sige det samme om mit kamera. Midt i at jeg tog billeder så skrev mit kamera at der ikke kunne tages billeder fordi chippen var defekt ! Så underligt når der ikke var noget galt da jeg tog de første billeder. Faktisk var det en lidt uheldig dag, hvor jeg dels kom hjemmefra uden tlf ( ikke så smart med en gammel skrøbelig bil ) og jeg opdagede det først da jeg kørte på Falster. Dels ville mit kamera pludselig ikke mere og da jeg var på vej hjem begyndte bilen at sige så mærkeligt. Så er det slet ikke så fedt ikke at have sin mobil hos sig. Nå jeg kom jo hjem og de billeder jeg fik taget må I også gerne se.

Fra venstre Ylai tæve, Ofelia , Yasmin, Balder og bagerst Mille

Sådan kan man også tage billeder	Ylai
Samme hvalp	Igen
Her går hun til venstre	Yndie
Skal vi lege ?	Du kan ikke fange mig !

Sidste billede i kameraet

Sonny har været på besøg her i dag. Jeg startede meget systematisk med at tage godt med ekstra tøj på for det var bidende koldt udenfor, og hvis det , mod forventning, skulle blive til en parring, så kunne det blive en mega kold fornøjelse at sidde ude i haven og holde hunde indtil de var færdige. Jeg tog Bonnie med ud og tog lidt billeder af hende i haven, men det var jo primært Sonny jeg ville have billeder af. Som det så ofte går, når der er noget på tapetet, så var jeg færdig i god tid og tænkte, at jeg da lige kunne udnytte tiden til at tømme en af de baljer hvor jeg i sommerens løb har indsamlet regnvand til mine blomster. Det skulle jeg ikke have gjort, for på en eller anden måde smuttede mine våde kolde fingre og det iskolde vand væltede ud over mine fødder så de blev gennemblødte. Det glemte jeg nu alt om, for så kom Tina med Sonny og vi lod hundene hilse på hinanden ude i haven. Bonnie syntes vist at han var meget sød, men det var for tidligt i løbetiden til at hun havde tanker om parring.  Da hun først havde knurret dæmpet af Sonny , så vidste han godt at hun ikke var parat til pjank og han var bare så sød, da han respekterede det og pænt nøjedes med at markere hele haven rundt, og forsigtigt snuse i nærheden af hende. Jeg fik nogle rigtig gode billeder af ham og jeg synes jo det sjovt at se at den hvide halespids, halskrave og brystplet stadig er meget tydelige på Sonny, som jeg frydede mig over da han var en lille hvalp. Det vil jo være noget af det jeg håber på vil kunne ses i evt. hvalpe. Hans glødende røde farve håber jeg jo også på kommer frem, så meget mere fordi Bonnie`s far er Askim`s Goba, der har den samme glødende røde farve. At indavlsprocenten er nul selvom jeg går 6 generationer tilbage er jo helt klart, når de to hunde er fra helt forskellige linjer. Da vi havde givet hundene tid nok til at gøre sig lidt bekendt med hinanden, så gik vi ind for at få lidt varme. Det første jeg tænkte på var jo at få mit gennemblødte fodtøj og sokker af så jeg kunne få mine iskolde fødder i et par hjemmesko. Det var bare dejligt.

Sonny og Bonnie

Smukke Sonny

Vi havde aftalt at jeg skulle være med når Emmi kom for at blive parret med Othello, men hundene havde så travlt at de hang sammen inden jeg ankom.

Jeg havde jo troet at Emmi ville være en knibsk frøken der ville løbe fra ham gentagne gange men det var der ikke tale om, hun ville rigtig gerne kæreste med ham. Han er jo også så sød overfor tæverne, inviterer og lokker for dem, så de overgiver sig frivilligt. Så fik vi lige en kop kaffe og te og bagefter tog vi hundene en tur ud i Othello`s helt private skov for at blive luftet. Othello viste frem og førte an og Emmi fik virkelig brugt sin næse på at snuse til det hele. Da vi kom hen til huset igen gik hundene lige omkring hjørnet og ind på græsplænen hvor det blæste allermest iskoldt og så hørte vi lige et enkelt piv. Der hang de sammen igen. Der var så koldt, så jeg foreslog at Laila og Palle bar hver sin hund og at jeg så sørgede for at åbne døre, så vi alle kunne komme ind i varmen,  imens vi ventede på at de skulle slippe igen. Det gik helt uden problemer og så kunne vi sidde behageligt om bordet til det var overstået. Mit kamera drillede mig rigtig meget så alle de gode motiver faktisk blev misset, men lidt billeder fik jeg dog.