|
|
Jeg havde lige slået græsset omme bagved og så syntes jeg at det nok var godt at gå derude for hvalpenes korte ben, så de kom med uden for gårdspladsen og fik deres første gåtur. De var rigtig dygtige. Verden var meget stor lige pludseligt, så de holdt tæt kontakt til mig og hvis der var en af dem jeg ikke lige kunne se så kom den styrtende når jeg kaldte. Det er jo ganske fornuftige hvalpe og da de nu havde chancen, så fik de alle tre besørget mens de var derude og da de kom ind på gårdspladsen igen så stilede de ganske målbevidst hen i skyggen og tog sig en tår vand.
 Dette er vist det eneste billede de alle tre er med på, og så vender de to af dem rumpen til.
Jeg syntes jo at jeg tog mange billeder i dag, men da jeg først fik kigget nærmere på dem så var der egentlig ikke så mange der kunne bruges. Her var jo gæster og bl. a. var Mille på besøg, en af hvalpene fra sidste sommer. Luna var her også, men jeg har ikke fået taget et eneste billede af hende. Det billede jeg synes er mest beskrivende er det hvor Mille forsigtigt snuser til Hulda der er ganske klar over at hun snuser til hende, men accepterer at en helt fremmed hund forsigtigt kommer så tæt på. Jeg fik taget flest billeder af Lady og hendes hvalpe, så må jeg tage flere billeder en anden gang.
 Lady og hendes hvalpe
 Uffe og mor
Det er så dejligt med solskinsvejr og nu hvor de store hvalpe kommer når jeg kalder på dem og er begyndt at få forståelse for at man skal besørge udendørs, så er det rigtigt sjovt at tage dem ud mange gange om dagen. Selvfølgelig sker det også at de skal af med noget når de er inde, men det er ikke så ofte som man kunne forvente af så små hvalpe.
 Her er der 6 Tibetanske Spaniels på billedet.
 Dyyygtig Tikki
Hej Karin, her en lille hilsen fra. “Askim’s Ay-Si Sonny” = Sonny og “Askim’s Tia-Si Othello” = Othello
I dag kom Sonny og besøgte Othello, de hyggede sig rigtigt i det gode vejr som du nok kan se 😛
Hej Karin
Idag, den 18. maj 2017, bliver jeg 10 måneder gammel, og jeg har boet hos min nye familie 4½ måned. Alle mine venner her i området både de to- og firbenede siger jeg er blevet så stor, men jeg vejer kun 6,1 kg og måler fra gulv til skulder 28 cm.
Jeg stortrives her, selv om mine mennesker kalder mig en noget anstrengende teenager, og det bare fordi jeg bliver så jublende glad når jeg møder andre hunde eller mennesker jeg gerne vil tale med, det forstår jeg ikke, især ikke når de mennesker jeg møder, siger at jeg er så sød og meget charmerende og har den mest fantastiske pels. Selv nogle af de mennesker der ikke bryder sig om hunde, er jeg komme i snak med.
Endnu har jeg ikke helt lært at være alene hjemme, jeg kan godt klare det, men jeg græder når mine mennesker går fra mig, selv om de altid fortæller mig at de går, og samtidig hygger om mig med lidt ynglingsguf. Når de så kommer hjem igen bliver jeg så stormende lykkelig, at jeg næsten ikke kan falde til ro, det er ikke så populært, men langsom begynder jeg at forstå, hvordan man hilser velkommen hjem – så det skal nok gå, det tager bare lidt længere tid for mig.
Jeg har mange ynglingspladser hvor jeg sover godt eller nyder udsigten, men den aller bedste er den på altanen, her kan jeg side i timevis og kikke på alt det der sker, på gaden og i haven. Jeg får tit at vide, at det er alt for koldt til at have døren stående åben ud til, men jeg kan sagtens være der ude alene, af og til får jeg en rigtig god lur mens vinden lejer med min pels – herligt. idag er der sket en stor ændring, nu er det pludseligt for varmt for at være på altanen – puha! godt døren står åben, så jeg kan komme ind i skyggen.
En stor hilsen til alle jer jeg har kendt hos kennel Askim´s samt alle de nye små der er kommet til.
Mange hilsner fra Samson med familie

I dag er det to dage siden at Lady fik sine hvalpe og nu gik hun for første gang selv udenfor i 5 minn. De andre dage har jeg måttet bære hende ud, fordi hun ikke havde lyst til at gå fra hvalpene. Hvalpene har det fint, de vokser som de skal og der er noget mere lyd i disse hvalpe end i de hvalpe Hulda har. Nu er det jo ikke sådan at de skriger og er utilfredse, men de knirker noget mere og jeg er her jo hele tiden, så jeg kan høre hver en lyd de kommer med. Jeg nåede lige at få kameraet med ud så jeg fik lidt billeder af Lady der bliver hilst velkommen af nogle af de andre hunde. Santo var ellers mest interesseret i at der er tæver i løbetid bag ved gitteret , men han kom dog også hen og hilste på hende.
 Velkommen ud i solen
|