|
|
Nu kan man se at Askim`s Lu-Pri Ylva skinner flot rød når solen skinner på hende. Hun har nu også nogen at tage farve efter for hun har Grothovda`s Ley-La til farmor og hendes far Askim`s Prince Pascal er en af de mørkeste røde parti colour jeg har set. Hun har jo nødvendigvis også anlæg for flotte regelmæssigt tegnede parti colour med sig. Det er en skam at jeg ikke kan beholde alle de hvalpe jeg synes om.
Askim`s Lu-Pri Ylva

I dag havde hvalpene fået et par nye tøjdyr ud at lege med, og selvfølgelig ville de begge have det samme stykke legetøj, for det er jo ligeså meget legen med andre hvalpe , som det er selve legetøjet, der er interessant.


Så blev X kuld, Xenta og Xander 8 uger, og de er nogle fornuftige hunde hvalpe, der har fundet ud af, at når det er så bagende varmt, så er det mest behageligt at være i skyggen. Måske har de simpelthen lært det af deres mor, Tibbelabben`s Lady In Red, der ligger mageligt derinde i skyggen og holder øje med sine hvalpe. Så kan jeg ellers prøve at fange deres opmærksomhed med forskelligt legetøj, for at få dem ud i solen og blive fotograferet. Det hjælper bare ikke, for det bedste legetøj for en lille hundehvalp er helt sikkert en anden hundehvalp, som man kan slås med og løbe stærkt sammen med. Dejlige er de nu uanset og jeg er jo faldet totalt for Xenta der bliver hos mig og Xander = Bubbles er solgt.
 Tibbelabben`s Lady In Red.
 Xenta i fuld fart så ørerne flyver bagud
I dag har vi haft Freja og Candie på besøg og hvor er de dog blevet dejlige. Candie havde jo tabt en del af sin pels efter at hun havde hvalpe og hun er bare blevet rigtig pæn igen. Freja der egentlig hedder Askim`s La-Gro Ophelia = Freja, og er efter Tibbelabben`s Lady In Red og Grothovda`s Skamar = Skifer, har vist aldrig været så smuk som nu, og derfor måtte jeg jo lige tage lidt billeder af dem.
 Askim`s La-Gro Ophelia = Freja

I dag fik jeg kameraet med udenfor sammen med hvalpene i Y kuld. De har jo også fået navne og er blevet registreret. Yoda der hedder Askim`s Lu-Pri Yoda er en lækker hanhvalp, der er rød zobel med hvide poter og han er solgt. Yacob der hedder Askim`s Lu-Pri Yacob er den mørkeste rød zobel han i kuldet og jeg glæder mig rigtig meget til at se ham som en smuk voksen hanhund engang. Så er der Yaris der hedder Askim`s Lu-Pri Yaris og han er en af de flotteste parti colour hanner der er født her hos mig. Af tæver er der to Yrsa der selvfølgelig hedder Askim`s Lu-Pri Yrsa og det er en dejlig parti colour tæve. Ylva der hedder Askim`s Lu-Pri Ylva, der ser ud til at blive en dejlig rød zobel med sort maske ligesom de andre rød zoble i kuldet. Hvalpene er i dag fotograferet i skyggen for det er simpelthen så varmt så det næsten ikke er til at være ude i solen.
 Dejlige Yaris
I dag fik vi besøg af Cecilie og hendes mor og så måtte jeg jo lige have kameraet frem. Jeg fik taget en masse billeder af den lille trunte sammen med Lady og hendes hvalpe Xenta og Xander = Bubbles og jeg har tænkt mig at lægge de fleste af dem ind i et indlæg på hjemmesiden for det er rigtig svært at vælge mellem dem.
 Cecilie sammen med Lady og hendes hvalpe
|