Indlægs Arkiv

Hilsen fra Lorelai

Kære Karin

Det er nu snart 3 uger siden vi hentede Lorelai hos dig. Hun er faldet godt til og er blevet en rigtig fræk killing.

Det første døgn hos os var hun meget sky, men allerede sidst på søndagen hørte vi hende spinde, og hun fandt både mad og toilettet. Siden da er hun langsomt gået på større og større opdagelsesture i lejligheden og efter en uge var det som om hun ejede hele huset.

Hendes foretrukne sted er inde bag sofaen, hvor ingen kan nå hende. Hun ligger dog mest oven på sofaen og skuer ude over det hele. Men hvis der sker for meget, så kan man hurtigt hoppe i sikkerhed. I hulen under sofaen har vi også fundet meget forskelligt legetøj og andre ting, der er blevet trukket i sikkerhed, mens vi ikke har været til stede. 

Hendes seneste opdagelse har været en tur i toilettet, som hun har prøvet hele 2 gange på samme dag. Der er nogen, der kalder hende “tisse-missen” efter den tur.

Lorelai er en utrolig kærlig kat, der følger os rundt i huset og gerne ligger og hygge tæt på der, hvor vi er. Hun finder sig i meget kys og kram og opsøger det også gerne, hvis der går for lang tid imellem (hvilket der sjældent gør).

Da vi ringede til dig og aftalte, at vi skulle have Lorelai, bad vi om “den sødeste kat”.Det må vi sandelig sige at vi har fået! Tak for det.

Vi sender lidt billeder fra Lorelais første tid hos os.

Kærlig hilsen

Naja, Kasper, Christiane og Mikael

Lukket for kommentarer.