Indlægs Arkiv

Kravlegård

I dag blev jeg næsten færdig med en ny kravlegård til hvalpene. Jeg har inddraget hele den ene ende af værelset og har lagt gummibelægning på gulvet og diverse hundekurve med dejlige tykke tæpper er sat derind. Der er også lagt en gummimåtte på bordet, beregnet til at træne lidt med hvalpene og jeg har sat forhæng omkring det, hvalpene elsker simpelthen at lege derinde under det. Det er planen at der skal et spejl på væggen så jeg kan se bagsiden af den hund jeg stiller op.

Jeg har beklædt en bænk med det samme stof som jeg brugte til forhænget og inde under bænken har jeg lavet tre huler ( kan du se hvor jeg fik inspiration til det Laila ? ).

Tæverne hopper selv ind til hvalpene ved at hoppe op på bænken og på indersiden hopper de ned på den hule jeg har lagt træ på toppen af, og selvfølgelig kommer de samme vej når de vil ud igen.

Hvalpene kommer ud på gårdspladsen mange gange om dagen og de er allerede flinke til at besørge derude. Endnu må de bæres ud og ind igen, men det varer ikke længe før de kommer løbende når jeg kalder på dem.

DSC_0052

DSC_0053 DSC_0054
DSC_0055 DSC_0056
DSC_0057 DSC_0058
DSC_0059 DSC_0060

DSC_0061

Leave a Reply