Indlægs Arkiv

Ny udsigtspost

Hundene blev jo bare så glade da jeg var færdig med at renovere deres udsigtspost ind mod byen, at jeg kom til at tænke over at det ikke var ret meget de kunne se den anden vej, ud ad vejen. Da jeg også kom i tanke om at jeg havde nogle ekstra hundegårds elementer som der indtil nu ikke havde været brug for nogen steder, så var der jo ikke så langt til at forsøge at skaffe tibberne bedre udsyn i den anden ende af haven. I min indkørsel står der jo to kæmpe kastanje træer der er over hundrede år gamle, og de er jo mildest talt ikke gennemsigtige. Hvis tibberne skulle have udsyn den vej var jeg nødt til at trække udsigtposten helt ud til skellet og fjerne et par meter af hækken. Da jeg havde gået og kigget på det et par dage, så bestemte jeg mig for at gå i gang, dog med den lille ændring at tibberne ikke fik adgang til jorden og hækplanterne fik lov til at blive stående, dog blev de kraftigt beskåret. Grunden var jo at hvis hundene ikke ville bruge det så kunne det fjernes og hækken få lov til at gro op igen. Denne gang huskede jeg også at der skulle være udhæng på tagpladen og der skulle være fald ind mod haven så regnvand kunne løbe af. Jeg ved godt at det ser skævt ud, men det er som sagt lavet sådan med vilje. Jeg tog tre billeder af det inden jeg lukkede hundene ud igen og det tog ikke mange øjeblikke før de havde taget det i brug.

Ny udsigtspost

 

Lukket for kommentarer.