Indlægs Arkiv

På besøg hos Mandy og hvalpene

I går var vi på besøg hos Mandy og hvalpene og det blev en rigtig dejlig dag. Det blev så også en lang dag inden jeg var hjemme igen, men jeg havde jo godt selskab på turen, så det var til at overkomme. Når jeg kører alene så virker sådan en tur meget længere og det især siden min bilradio holdt op med at virke. Hvalpene var bare blevet så skønne og vi skulle jo have nogle billeder af dem, så vi startede med at tage billeder inde i stuen. Jeg kan jo bedst lide at tage hunde billeder udendørs så hundene kan lege og udfolde sig som de har lyst. Det viste sig også denne gang at hvalpene elskede at komme ud, så de erobrede lige området med høj haleføring og så meget fart på når de startede en løbetur, at de slog bagbenene så højt op i luften, at man kunne se deres små poter underneden. Vi tog også nogle billeder hvor de var oppe på et bord men det kunne man tydeligt se på dem, at det syntes de slet ikke var lige så sjovt. Hvalpene er jo registreret og har fået hver deres farvede snor på så de er lettere at kende på billeder. Kicki har rød snor, Kaiser har lyseblå snor, Kalvin har grøn snor, Koudy har hvid snor og Kevin har gul snor. Nogle af hvalpene er til salg.

 

 

Leave a Reply

%d bloggers like this: