Indlægs Arkiv

Samson har fødselsdag

18.07.2017 Samson 1 år

I dag fylder Samson 1 år, han er nu 27 cm høj og vejer 6,6 kg.

 

Han er en rigtig skøn lille fyr, ja lille af statur, men lidt større end en elefant når det gælder vilje! Han er utrolig lærenem på nogle punkter, og i andre situationer ligner han et stort spørgsmåltegn, når jeg forsøger at lære han nået.

 

Han er meget social ”taler” fordomsfrit med både store og små artsfælder, søger ofte kontakt med mennesker, vi møder på vores mange gåture. Han er utrolig interesseret i alt hvad der sker på hans vej, fra store lastbiler der larmer og støver til folk der arbejder med alt fra at lægge asfalt til at klippe hæk.

 

Og sådan kan jeg blive ved, Samson er flyttet ind her for at blive, selv om han var lidt gammel da jeg fik ham i huset, og derfor lidt mere skeptisk overfor alt det nye han skulle forholde sig til, er han faldet godt til og har taget sin del af pladsen i huset både fysisk og mentalt.

 

Dette hans første år skal da også fejres – jeg har allerede sunget fødselsdagssang for ham – sjældent har han oplevet noget så mærkeligt. Og senere skal han ud og vælge et nyt legetøjsdyr, der kan afløse et af de værst medtagne fra hans første år.

 

Lige nu ligger han og hviler sig inden turen går ud i den noget omskiftelige sommer.

 

Der er mulighed for at beundre den flotte fødselar et par vedlagte billeder.

DK12552/2016  Askim's Ay-Si Samson

DK12552/2016 Askim’s Ay-Si Samson

Samson`s yndlingsbeskæftigelse

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.