Indlægs Arkiv

Svante søger nyt hjem

Svante er f 18/7 2016 og han er klar til at flytte hjemmefra. Han har fået tre gange ormekur da han var lille, han har sundhedsattest, han har fået både den første og den anden kombinerede vaccine, plus han er vac. mod Rabies ved 12 uger og han har fået pas, så han faktisk er klar til at flytte til udlandet. Han har selvfølgelig DKK plus stambog og han er dækket af en forsikring mod skjulte fejl indtil han er 2 år hos Agria.

I dag har jeg taget nye billeder af Svante, da han var ude i haven sammen med de andre hvalpe, og som sædvanlig fik jeg rigtig mange billeder hvor han leger med Ronja. Jeg skulle måske hellere sige, at jeg fik mange billeder hvor man ser to udtværede plamager, fordi hvalpene har sådan fart på, så selv mit kamera ikke kan nå at fange et tydeligt billede. Der blev da også nogle stykker hvor de lige står stille et øjeblik for at trække vejret og slappe lidt af. Svante er en rigtig dejlig hanhvalp med en lækker pels, i en virkelig smuk rød farve med hvidt og med sort maske. Han er også en rigtig sød hvalp der er godt socialiseret og han elsker bare mennesker. Hans stamtavle er rigtig spændende og jeg vil meget gerne have mulighed for at bruge ham i avl hvis det er muligt når han bliver voksen, men jeg kan bare ikke have flere hanner boende her.

DK12556/2016 	Askim's Ay-Si Svante

DK12556/2016 Askim’s Ay-Si Svante

DK12556/2016 Askim’s Ay-Si Svante

Leave a Reply