Indlægs Arkiv

Xappo på besøg her.

I dag har DK10101/2018 Askim`Ru-Oth Xappo været på besøg her og hvor er han dog en lækker hund. Smuk og virkelig imponerende velpasset, men jeg har en lille mistanke om at han kan snøre sine foderværter om sin lille pote, for han er en stor dreng der vist lever det gode liv og bliver temmelig forkælet med god mad og godbidder. Han er en sød hund men med damehunde i nærheden er han fuldstændig uimodtagelig for det man siger og man må nøjes med de billeder man tilfældigvis lige kan snuppe imens han gør det han har lyst til. Uanset hans størrelse så er han så hurtig, at de tæver han fik lov til at hilse på og som blev grundigt trætte af hans anmassende manerer, ikke nåede at give ham det hak i tuden, som han virkelig fortjente. De forsøgte ellers flittigt og man kunne høre klikket når de snappede efter ham og alligevel ikke nåede at hapse fat i ham. Han er øjenlyst = Intet påvist og hans Patella resultat er 0/0. At hans stamtavle kan føres tilbage til Chotu og Leopoldo gør han jo ikke mindre interessant synes jeg.

Lukket for kommentarer.