Indlægs Arkiv

Xappo på besøg

I går kom Xappo på besøg med sin familie og da jeg var blevet klar over, at jeg faktisk ikke havde ret mange billeder af ham, så måtte jeg jo se at få taget nogle når jeg havde chancen. Med en så ung og livlig hvalp var jeg godt klar over at han skulle brænde noget krudt af før han var til at tage et rigtig godt billede af, hvor han stod stille og med siden til. Det var Chilli og Xappos kuld søster Xila der kom ud i haven for at lege med ham. Det var så inderligt koldt og meget blæsende, så på et tidspunkt valgte vi at gå ind og få en kop kaffe, mens hundene fik lov til at lege videre. Hundene var dog slet ikke trætte da vi kom ud igen, men jeg fik masser af gode billeder der viser hundene i vild leg og med pels og ører der flyver i blæsten. Både Xila og Xappo kom også op for at nyde udsigten fra udsigtsposten og da Xila fandt et gammelt ulækker ben, så viste hun milde Xappo at det var hende der bestemte og det respekterede han rigtig fint. Lige sådanne billeder jeg kan lide at vise af glade hunde der tumler og leger, og så fik jeg også nogle der viser hundene stå stille. Det er den slags billeder jeg bedst kan lide, sunde normale velfungerende hunde der naturligt stiller sig i fuldendt balance, så man virkeligt kan se hvordan de er skabt.

DK10101/2018 Askim`s Ru-Oth Xappo

 

Leave a Reply

%d bloggers like this: