Indlægs Arkiv

Lækre Tibetanske Spanielhvalpe

Så har jeg forsøgt at tage gode billeder af mine hvalpe. Det er ikke verdens nemmeste projekt at gå i gang med for hvalpene har ingen idè om hvad det er jeg kigger efter når jeg vil tage billeder af dem. De har så travlt med at opleve alt det nye de kommer i nærheden af og med at få brændt noget af alt det krudt af som de ligefrem bobler over med. De er lynhurtige til at vende sig rundt, slå rumpen i vejret, og fare andre steder hen, når jeg er klar til at tage et godt billede af en af dem. De er så dejlige og de har den mest imponerende bløde tætte pels så de bare er så lækre at nusse med. De er også til salg til gode hjem.

Kalvin

Kaiser

Kaiser

Kicki

Kaiser

Kalvin

På besøg hos Mandy og hvalpene

I går var vi på besøg hos Mandy og hvalpene og det blev en rigtig dejlig dag. Det blev så også en lang dag inden jeg var hjemme igen, men jeg havde jo godt selskab på turen, så det var til at overkomme. Når jeg kører alene så virker sådan en tur meget længere og det især siden min bilradio holdt op med at virke. Hvalpene var bare blevet så skønne og vi skulle jo have nogle billeder af dem, så vi startede med at tage billeder inde i stuen. Jeg kan jo bedst lide at tage hunde billeder udendørs så hundene kan lege og udfolde sig som de har lyst. Det viste sig også denne gang at hvalpene elskede at komme ud, så de erobrede lige området med høj haleføring og så meget fart på når de startede en løbetur, at de slog bagbenene så højt op i luften, at man kunne se deres små poter underneden. Vi tog også nogle billeder hvor de var oppe på et bord men det kunne man tydeligt se på dem, at det syntes de slet ikke var lige så sjovt. Hvalpene er jo registreret og har fået hver deres farvede snor på så de er lettere at kende på billeder. Kicki har rød snor, Kaiser har lyseblå snor, Kalvin har grøn snor, Koudy har hvid snor og Kevin har gul snor. Nogle af hvalpene er til salg.

 

 

Hvalpe til salg

I dag har jeg endelig fået taget nye billeder af Alenka`s smukke hvalpe der har Vani til far. Forældrene har fine sundhedsresultater : begge er øjenlyst mindre end 1 år før parring med resultatet Intet påvist og begge er undersøgt for patella og er registreret med 0/0 hvad der betyder at de er fri for det. Hvalpene får plus stamtavle hvor der står at : Denne hund er avlet efter Klubben For Små Selskabshunde og Dansk Kennel Klubs avlsanbefalinger. Dette er hvad der står på deres stamtavler som jo er DKK stamtavler. De er rigtig smukke, godt socialiserede, kommer når jeg kalder og er stort set renlige. De er vac første gang, har sundhedsattest og kæledyrspas, de er chippet, har fået 3 X ormekur og er vokset op i mit hus med meget selskab fra mennesker og andre hunde. Nu er de helt klar til at møde nye udfordringer i deres egen familie. Har I lyst til at komme og besøge dem og se hvad en Tibetansk Spaniel er for en hund, så er gæster altid velkomne her hos mig, men aftal det lige først. Jeg vil nemlig helst kun have et hold gæster ad gangen. Hvis I har spørgsmål så send mig en mail eller ring til mig, jeg har altid min tlf på mig.

Hvalpene

 

 

Alenka`s smukke hvalpe

Der er jo ikke så meget at tage billeder af når hvalpene lige er født d 24/12 og selvom de bliver 2 uger i morgen, så synes jeg stadig ikke at der er så meget at tage billeder af. Der er lidt mere at kigge på når de har fået øjne. Hvalpene ligner hinanden, de er zoble i lidt forskellige farvetoner, alle har hvidt på poterne og hvidt på brystet. Der er en af dem der har en delvis hvid halskrave og en har en hvid plet i nakken. Nu har de fået et farvet bånd om halsen, grøn og blå er hannernes farver og tævernes er rød, pink, orange og gul.

DK20775/2016 Grothovda’s Astra Alenka og hendes hvalpe

 

Olympia og Frigge venter hvalpe i December

Nu tør jeg tro på at Olympia venter hvalpe i December, jeg synes altid det er så svært med tibber for de er rigtig gode til at gå og gemme det meget længe. Jeg lægger kun et par billeder ind her og hvis der er nogen der vil se flere billeder af forældrene til det kommende kuld så kan de finde rigtig mange billeder i det indlæg der hedder ” Olympia og Frigge er parret “

Askim’s La-Gro Olympia

Askim`s Se-Jed Ben-Jhi

På besøg i Nysted

I dag har jeg besøgt Runa og hendes dejlige smukke hvalpe. Runa blev parret på dag 19 og dag 20 efter hun startede løbetid og jeg tænkte ikke at der kunne komme hvalpe ud af det, men Othello var klogere end mig. Nu har vi jo set det dejlige resultat og jeg fik også taget nogle skønne billeder. Først kommer de smukke forældre og derefter kommer der 5 billeder af hver af de fire hvalpe. Der er så taget en del billeder hvor søde Silke er barnepige af de små og dem får i også lov til at se nogen af.

DK12567/2016 Askim`s Mi-Va Runa

DK12046/2016 Askim`s Tia-Si Othello

DK10101/2018 Askim’s Ru-Oth Xappo. Han

 

DK10104/2018 Askim’s Ru-Oth Xenia. Tæve

 

DK10103/2018 Askim’s Ru-Oth Xila. Tæve

 

DK10102/2018 Askim’s Ru-Oth Xena. Tæve