Indlægs Arkiv

Candie

der på stamtavlen hedder Five Minutes to Midnight, er lige så smuk indeni som hun er udenpå, og er en meget højt elsket hund i familien. Hendes blide temperament og hendes evne til at være en del af flokken , uden at gøre meget væsen af sig, gør at hun ofte er den som øjnene og derfor også kameraet finder. Hun kan dog det samme trick som så mange andre tibber, lige når billedet bliver taget så kigger hun den anden vej.

Opvaskemaskine

ja det er der nok mere end èn tibbe der kunne ønske sig at være. Joukki er yderst tilfreds når han får lov til at få jobbet, alle levninger behøver ihvertfald ikke at tage plads op i skraldespanden, alle nye smagsindtryk undersøges og vurderes grundigt.

Billedteksterne er forfattet af ejeren.

Mor kan ikke spise op den magre pind, men det klarer vi lige os to, spaghetti med kødsovs, det har jeg da alrig prøvet før, men det smagte godt.

Og så måtte jeg jo også lige klare opvasken,

Så er opvasken klaret, og Frigge siger ikke engang tak.

Forårs hvalpe

er på vej og vi glæder os til at se hvad der kommer. Næsten alle farver er en mulighed så vi håber på et broget kuld der har arvet det bedste fra begge forældre. I dag ville jeg have billeder af de vordende forældre, for det er dejligt vejr med solskin og forårsfornemmelser i luften, men Andie tripper forsigtigt rundt, med sin temmelig store mave , og Oliver var mere interesseret i forårsblomsterne i skovbunden. Jeg fik dog nogle billeder der viser et par selvsikre tibber, i fuld pels, der nyder en forårsdag i haven.

 

Tibber på springtur.

Hej Karin,
 Et billede af mine udbryderkonger. Jeg fik min fordør repareret, da jeg ikke kunne låse den, men jeg skal lige mene, at den blev repareret. Her i formiddags
blæste det en hel pelikan, og min fordør sprang op og ud sprang mine to vovser. Jeg kaldte og kaldte, men de kom ikke, da de havde været væk i næsten 7 timer,
ringede jeg til politiet, og de havde da heldigvis fået et opkald fra en flink dame i nærheden af mig, der havde to hunde. Den flinke dame havde lånt hundemad
af sin nabo, og et halsbånd og en line til Frigge, og Youkki trasker jo bare trolig efter ham, men hun kom med dem, da jeg ikke kan gå så langt, men den flinke
dame og hendes datter fik en god findeløn – men det var laaaaaaaaaaaaaaage syv timer. Men nu er de hjemme.
 Hilsen
Annelise 

Orkidèhuset i Holeby

havde i dag åbent hus, og min søn havde inviteret mig med for at se på orkidèerne. Jeg vèd jo godt at min hjemmeside hovedsageligt handler om mine dyr, men orkidèer er også èn af mine store interesser og da jeg fik lov til at fotografere dernede, så må jeg nu nok indrømme, at mit kamera blev flittigt brugt. Det var en kæmpestor oplevelse at se alle de mange helt utroligt flotte blomster, og jeg vidste slet ikke at orkidèer også fås i duftende udgaver og i så mange vidt forskellige arter, lige fra små uanselige blomster til de største og meget imponerende. At blomsterne så også blev stående stille mens jeg fotograferede, var ikke nogen ulempe i mine øjne, for hvor har jeg dog taget mange billeder hvor hunden eller katten havde flyttet sig, så jeg fik et billede, der fra at være et vellykket billede med en god position, pludselig var et billede af en hale uden resten af dyret.

Mio er klar

til nye udfordringer på Grønland. Vi har gjort alt hvad der er muligt for at han skulle være klar når han blev afhentet og jeg er helt sikker på at de får en meget kærlig og velsocialiseret hvalp, der er opdraget kærligt og konsekvent, både af mennesker og af alle de andre hunde. Da jeg skulle have et par sidste billeder af ham benyttede hans mor lige lejligheden til at demonstrere, hvordan hun gennem leg har lært ham at betjene sig af alle de rette signaler en sund hvalp skal kende for at begå sig. Jeg håber at hans nye ejere vil blive lige så glade for ham, som vi har været, og vil lade os få lejlighed til at følge ham i hans nye liv.