Indlægs Arkiv

Orkidèhuset i Holeby

havde i dag åbent hus, og min søn havde inviteret mig med for at se på orkidèerne. Jeg vèd jo godt at min hjemmeside hovedsageligt handler om mine dyr, men orkidèer er også èn af mine store interesser og da jeg fik lov til at fotografere dernede, så må jeg nu nok indrømme, at mit kamera blev flittigt brugt. Det var en kæmpestor oplevelse at se alle de mange helt utroligt flotte blomster, og jeg vidste slet ikke at orkidèer også fås i duftende udgaver og i så mange vidt forskellige arter, lige fra små uanselige blomster til de største og meget imponerende. At blomsterne så også blev stående stille mens jeg fotograferede, var ikke nogen ulempe i mine øjne, for hvor har jeg dog taget mange billeder hvor hunden eller katten havde flyttet sig, så jeg fik et billede, der fra at være et vellykket billede med en god position, pludselig var et billede af en hale uden resten af dyret.

2 comments to Orkidèhuset i Holeby

Leave a Reply