Indlægs Arkiv

X kuld har travlt med at blive store

Det er ikke så nemt at fotografere små hvalpe og da slet ikke når de er så livlige som Freja`s hvalpe. Jeg gjorde alligevel et forsøg i går for de forandrer sig bare så hurtigt og nu har de jo også fået øjne. Mit kamera driller mig en del for det er gammelt og slidt, men det har jo også taget tusindvis af dejlige hundebilleder. Så hvis der er nogen der har et Nikon D 40 der bare ligger i skuffen uden at blive brugt så vil jeg meget gerne overtage det. Gode billeder synes jeg alligevel det lykkedes os at få af hvalpene, de udvikler sig jo og de prøver at komme op på benene, så de er lynhurtigt henne i den anden ende af kurven.

Freja og hvalpene

Xolomon han, reserveret

Xiggi han, reserveret

Xitta tæve

Xanthos han

Dagene går på Kennel Askim`s

Sommetider får jeg en god idè og når jeg så har udført den, så finder jeg ud af at der må arbejdes lidt mere med den for at en god idè kan blive RIGTIG god. Sådan en idè var det at lave en udsigtspost i den modsatte side af haven. Udsigtsposten blev rigtig god, ja faktisk blev den bedre end den første jeg lavede til tibberne, men selvom de brugte den flittigt så var det ikke så meget mere de kunne se og de fleste gange var det kun den underste etage de brugte. Jeg har jo gået og kigget på hvad der kunne være grunden til det, og jeg blev enig med mig selv om at det simpelthen var hækkens tæthed og store bredde der fik tibberne til at løbe ind i midten af haven og når de så kom til den anden ende, var det den lave trappe der lå først for. Løsningen var jo nem at se, men jeg må jo indrømme at jeg kviede mig lidt ved det, for det er et kæmpe arbejde at begrænse en hæk man har ” glemt ” at gøre noget ved i årevis, så den er 4 m bred og 3,5 m høj. Ingen hækklipper kan stille noget op med en gammel forsømt hæk når den er blevet sådan. Der er kun èn vej og det er ørnenæb og den elektriske kædesav. Jeg ved faktisk ikke hvor mange dage det tog mig og hvor mange læs jeg har kørt væk, men nu virker det som planlagt. Hækken er blevet begrænset, tibberne kan også se igennem den, og de kan se langs med den faktisk helt ind til byen. Det er lidt sjovt at man tydeligt kan se at hækken har været minimum 1 meter bredere på begge sider og så tæt så den har kvalt alt under den.

Da jeg endelig var færdig med den så tog jeg mine unge hunde Thea, Liva og Kela og så kørte vi på besøg hos Palle og Othello. Othello har jo sin egen skov der er hegnet tibbe sikkert ind og der fik hundene lov til at løbe og snuse til alle de spændende dufte. Det var rigtig spændende, men for Kela var det absolut et hit at forsøge at få få fat i den lille kanin som Palle har, det brugte hun meget lyd og mange kræfter på. Liva var nok mere interesseret i at finde og stjæle de gnave ting som Othello havde gemt til dårligere tider. Det var han ikke så tilfreds med. Alle tre unge tæver oplevede hver for sig så meget, at de var meget rolige på hjemturen og også resten af dagen.

Tusind tak til Othello for din tålmodighed med mine legebørn

Ofelia`s hvalpe er født

At der ikke nogen der har set et indlæg vedrørende Ofelia`s parring, det er ikke en forglemmelse fra min side, men et resultat af at der rent faktisk ikke er nogen der har set en parring af hende. Udstationeringsværten tog hende til dyrlæge og fik hende ultralyd scannet, da hun syntes at hun blev så underligt tyk. Det var der en meget god grund til for scanningen viste 3 + tydelige hjertelyde fra fostre i maven på hende. Ofelia blev scannet på hvad der viste sig at være dag 47 i hendes graviditet og jeg vil ikke påstå at jeg blev glad, jeg håber dog alligevel at jeg har opført mig ansvarligt og jeg har forsøgt at finde ud af hvad vi så skulle gøre ved dette. DKK er blevet kontaktet og det er en selvfølge at der vil blive lavet DNA test for faderskabet og samtidigt vil der blive lavet DNA test for PRA 3. Foderværten ejer en lækker hanhund i samme race og efter at jeg så hvalpene i går er der ingen tvivl i mit sind om hvem der er faderen. Jeg havde nær sagt, at det ser ud som om de er snydt ud af næsen på faderen ! et sjovt udtryk, men det beskriver meget malende hvad jeg så ved mit besøg i hjemmet i går. Der er født 4 hvalpe, 1 han og tre tæver, og der er intet til hinder for at disse hvalpe skulle fødes udover at moderen er for ung. Det beklager jeg, men både moderen og faderen er sundhedsundersøgt og avlsgodkendt, noget jeg sørger for så snart mine unghunde er fyldt et år. fordi jeg vil vide mest muligt om de hunde jeg ejer.

Moderen er DK12048/2016 Askim`s Tia-Si Ofelia : PRA 3 Fri, Øjenlyst = Intet påvist, Patella = 0/0 og Avlsgodkendt.

Faderen er DK00851/2016 Martedal Balder : PRA 3 Bærer, Øjenlyst = Intet påvist, Patella = 0/0 og Avlsgodkendt.

Mulig stamtavle på afkommet :Stamtavle Ofelia X Balder

Ofelia og hendes hvalpe

DK00851/2016 Martedal Balder

Ny udsigtspost

Hundene blev jo bare så glade da jeg var færdig med at renovere deres udsigtspost ind mod byen, at jeg kom til at tænke over at det ikke var ret meget de kunne se den anden vej, ud ad vejen. Da jeg også kom i tanke om at jeg havde nogle ekstra hundegårds elementer som der indtil nu ikke havde været brug for nogen steder, så var der jo ikke så langt til at forsøge at skaffe tibberne bedre udsyn i den anden ende af haven. I min indkørsel står der jo to kæmpe kastanje træer der er over hundrede år gamle, og de er jo mildest talt ikke gennemsigtige. Hvis tibberne skulle have udsyn den vej var jeg nødt til at trække udsigtposten helt ud til skellet og fjerne et par meter af hækken. Da jeg havde gået og kigget på det et par dage, så bestemte jeg mig for at gå i gang, dog med den lille ændring at tibberne ikke fik adgang til jorden og hækplanterne fik lov til at blive stående, dog blev de kraftigt beskåret. Grunden var jo at hvis hundene ikke ville bruge det så kunne det fjernes og hækken få lov til at gro op igen. Denne gang huskede jeg også at der skulle være udhæng på tagpladen og der skulle være fald ind mod haven så regnvand kunne løbe af. Jeg ved godt at det ser skævt ud, men det er som sagt lavet sådan med vilje. Jeg tog tre billeder af det inden jeg lukkede hundene ud igen og det tog ikke mange øjeblikke før de havde taget det i brug.

Ny udsigtspost

 

Udsigtsposten fornyet.

Jeg har været 3 dage om at splitte udsigtsposten ad, udskifte de dele der måtte fornyes, og finde på lidt nyt, så mine nysgerrige tibber kan følge med i alt hvad der sker ude på vejen.

Tibberne syntes det var meget uretfærdigt at jeg ødelagde deres bedste legested, men det er snart nogle år siden at jeg byggede den og træværket trængte hårdt til en udskiftning. De bruger udsigtsposten rigtig meget og ofte er der hunde der lægger sig derop og bare ligger stille og holder øje med hvad der evt. sker nede ad vejen. Hegnet omkring haven er jo blevet udskiftet i år og det var ofte sådan at der var meget trængsel oppe i udsigtsposten, så det var en rigtig god idè at bygge en etage ind under. Tibberne er jo så velsignet nysgerrige så det tog dem ikke mange øjeblikke at finde ud af at så kunne de komme frem i forreste række allesammen, hvis de fordelte sig på de forskellige etager.

Udsigtsposten

En del af mine dejlige hunde

Milla

Heidi på vej ned

Nilaya

Thea er nysgerrig

Xenta til højre

Tiara og Ruby øverst

Olympia på vej op

Thea overvejer : Tør jeg ?

Hunde i tre lag

Alenka, Heidi og Ronja øverst. Milla og Nilaya i midten. Thea og Andie nederst.

Xenta længst til venstre

Olympia overvejer

Olympia på vej

Olympia oppe i midten

Thea bliver nede i dag

Xenta på besøg

Så er Xenta kommet på besøg og for at hun skulle blive præsenteret langsomt for alle hundene, så blev mine tæver lukket ud i haven lidt af gangen. De første der fik lov til at hilse på hende var Bonnie, Alenka og Ronja og samtidig med dem, tog jeg også kameraet med derud. Xenta er jo blevet voksen og lige nu er hun i løbetid. Hun har udviklet sig meget siden jeg så hende sidst, men hun er den samme søde hund som altid. Jeg er dog rigtig glad for at vi blev færdig med at udskifte hegnet inden hun kom, for hun er den samme udbryder som hun altid har været. Hun går langs med hegnet og undersøger grundigt om der skulle være bare en lille mulighed, for at gå på opdagelse. Jeg håber hun opgiver det og bruger tiden på leg med de andre hunde i stedet for. Da jeg sorterede billederne lagde jeg rigtigt mærke til, på hvor mange af dem hun står og undersøger hegnets eventuelle muligheder. Der er dog kun et eneste sted hvor der stadig mangler lidt og det er under den bagerste låge og der er der sat et ekstra hegn for på indersiden, så hun må pænt blive her og hygge sig med de andre. Xenta er jo efter Tibbelabben`s Lady In Red og Grothovda`s Skamar. Hun gør virkelig sine smukke forældre ære og jeg er bare vild med hende.

DK09247/2014 Askim`s La-Gro Xenta

DK09247/2014 Askim`s La-Gro Xenta

Snus, snus hvad er du for èn

Snus, du er i løbetid, tænker Ronja vist

Tibbis Buwa = Bonnie

Smukke Bonnie

Alenka underkaster sig

Smukke glade Alenka