Indlægs Arkiv

DK06176/2015 Askim’s Ru-San Eigild

Hej Karin, 

Her kommer lige en lille opdatering på søde lille Ru-San. Vi kalder ham godt nok for Cheddar nu, da han på ingen måder reagerede når vi kaldede ham for Ru-San. Han reagerer faktisk slet ikke på noget, men vi har fået ham lært at ‘sitte’ samt reagere når vi kalder Cheddar. Så én ting ad gangen. 

Der er ingen tvivl om at han er en rigtig god dreng. Han går pænt og er generelt stille og rolig, dog elsker han selvfølgelig når der bliver leget lidt med ham ude i haven. 

Vi var idag ude at går en laaaaang tur gennem sti, skov og strand. Det hyggede han sig vældigt med og jeg fik taget en masse fine billeder af ham. Han fik lov til at tage alle de nye lugte til sig, så det var en stille og rolig tur. En gang i mellem tog Emilie og Cheddar sig dog en løbetur – han kan godt nok løbe stærkt. Han var ude på en bro hvor han bare sad og kiggede ud på vandet og lidt efter kom vi til et lille strandstykke, hvor han sågar gik direkte ud i vandet. Det har været en rigtig varm dag, så det var nok dejligt for ham at blive kølet ned. På stranden mente han at han skulle rulle rundt i sandet hele tiden – så vi fik slæbt hele stranden med hjem i hans pels… Men han var glad og det er det vigtigste. 

På turen hjem er der en stejl bakke, denne var han for træt til at gå op af, så han kom op og sidde i cykelkurven – det var han også helt vild med. Da vi kom hjem igen, lagde han sig under havebordet og så sov han med det samme. 

Maden spiser han dog ikke så meget af endnu. Han tager en lille muldfuld en gang i mellem, men vi tænker at han nok er vant til at få små guffer i hans madskål.

Vi er meget glad for ham og han skal nok få det rigtig godt hos os,  resten af hans liv. Vi glæder os til at få Ursus hjem også, som vi nok kommer til at kalde Chubby. Så skal de nok blive gode legekammerater. 

Kærlig hilsen 

Familien Stougaard fra Kolding​

En del af mit nye kongerige

Frigge på besøg

I dag har dejlige Frigge været på besøg her. Egentlig så er det jo

DK13028/2007 Askim`s Se-Jed Ben-Jhi = Frigge, en smuk søn efter mine to gamle hunde Ceba og Iedi som jeg har fået øjenlyst = Intet påvist og patella undersøgt = 0/0 fordi jeg ville forsøge om det kunne lade sig gøre at han blev far til et kuld hvalpe med min smukke DK15606/2014 Askim`s Le-Gan Aiko = Aiko, øjenlyst = Distichiasis grad let og patella undersøgt 0/0.  I dag fik hundene bare lov til at hilse på hinanden for at se om de kunne lide hinanden, Aiko er jo ikke i løbetid. Det gik over al forventning, han fik lov til at snuse til hende som han ville og jeg tror bestemt ikke han kan markere mere før han har fået tanket op igen.

Dejlige Frigge

Smukke Aiko

Ude at gå tur.

Jeg havde lige slået græsset omme bagved og så syntes jeg at det nok var godt at gå derude for hvalpenes korte ben, så de kom med uden for gårdspladsen og fik deres første gåtur. De var rigtig dygtige. Verden var meget stor lige pludseligt, så de holdt tæt kontakt til mig og hvis der var en af dem jeg ikke lige kunne se så kom den styrtende når jeg kaldte. Det er jo ganske fornuftige hvalpe og da de nu havde chancen, så fik de alle tre besørget mens de var derude og da de kom ind på gårdspladsen igen så stilede de ganske målbevidst hen i skyggen og tog sig en tår vand.

Dette er vist det eneste billede de alle tre er med på, og så vender de to af dem rumpen til.

 

Mest Lady og U kuld

Jeg syntes jo at jeg tog mange billeder i dag, men da jeg først fik kigget nærmere på dem så var der egentlig ikke så mange der kunne bruges. Her var jo gæster og bl. a.  var Mille på besøg, en af hvalpene fra sidste sommer. Luna var her også, men jeg har ikke fået taget et eneste billede af hende. Det billede jeg synes er mest beskrivende er det hvor Mille forsigtigt snuser til Hulda der er ganske klar over at hun snuser til hende, men accepterer at en helt fremmed hund forsigtigt kommer så tæt på. Jeg fik taget flest billeder af Lady og hendes hvalpe, så må jeg tage flere billeder en anden gang.

Lady og hendes hvalpe

Uffe og mor

Hvalpeluftning

Det er så dejligt med solskinsvejr og nu hvor de store hvalpe kommer når jeg kalder på dem og er begyndt at få forståelse for at man skal besørge udendørs, så er det rigtigt sjovt at tage dem ud mange gange om dagen. Selvfølgelig sker det også at de skal af med noget når de er inde, men det er ikke så ofte som man kunne forvente af så små hvalpe.

Her er der 6 Tibetanske Spaniels på billedet.

Dyyygtig Tikki

Sonny & Othello

Hej Karin, her en lille hilsen fra. “Askim’s Ay-Si Sonny” = Sonny og “Askim’s Tia-Si Othello” = Othello

I dag kom Sonny og besøgte Othello, de hyggede sig rigtigt i det gode vejr som du nok kan se 😛