Indlægs Arkiv

Askim`s Rhi-Ty Hulda

I går kom Hulda hertil og hun skal blive til fødslen er overstået, og hendes hvalpe er blevet 8 uger gamle. Jeg har jo ikke set så meget til hende, siden hun flyttede herfra, men det jeg HAR set, har vist mig, at hun er en virkelig lækker lille hund. Jeg synes jo ikke at jeg kan finde ret meget andet end fordele ved hende. Hun er smukt bygget og ikke for stor, vejer 5,2 kg, lækker pels og det sødeste temperament. Black og tan m hvidt og med anlæg for parti colour fra sin mor Rhina, og da hun er parret med sort/hvide parti colour hanhund Alvin, så venter vi et meget spændende kuld, for Alvin er lige så smuk som Hulda. Jeg var jo så spændt på om jeg kunne få nogle gode billeder af hende, når jeg havde god tid til det hjemme i min egen have. Jeg fik gode billeder, men på en del af dem kan man se at hun er våd på brystet, efter at have snust rundt og undersøgt dufte så tidligt så morgenduggen stadig lå der. Jeg tog Ayla, Alenka og Ronja ud sammen med hende, men hun er så meget opmærksom på mennesker , så hun stod lige ved mine ben den meste tid. Jeg prøvede at hente diverse stykker legetøj og hun var stort set ligeglad med dem, men det var de andre tre så ikke, og det var jo slet ikke ideen med at tage hendes yndlingslegetøj med derud. Det er en rødlilla blæksprutte og det er nemt for tre legesyge hunde at bide fat i hvert sit hjørne og kæmpe for at få det for sig selv. Jeg havde forventet at Hulda ville prøve at få det, men hun kiggede bare overlegent på dem og lod dem om at pjatte rundt. Det er så sjovt når unge gravide tæver pludselig føler sig meget voksne og fornuftige i modsætning til fjollesyge store hvalpe.

Askim`s Rhi-Ty Hulda

 

Leave a Reply