Indlægs Arkiv

En sheltie på besøg

Jeg ved jo at de sheltiefolk der følger med på min hjemmeside vil stille spørgsmål om den sheltie der var på besøg i går, så jeg kan ligeså godt med det samme fortælle den smule jeg ved om den. Jeg vèd hvem der ejer den nu, det er en ung hvalp der bliver kaldt Lassie, den har ikke stamtavle og jeg ved ikke hvor den kommer fra, men det er en rigtig sød og blid hund. Den kom i selskab med Mickey og Messi som er født her og den blev meget forskrækket da mine to tæver Bonnie og Ayla løb hen og ville hilse på den. Jeg havde kun de to ude i haven og det varede ikke ret længe før den interesseret fulgte med de andre rundt i haven for at ” læse ” dagens avis, der jo var rigtig spændende fordi Kenzo, Anton og Daisy lige havde været der og sætte nye dufte over det hele. Jeg undrer mig tit over hvor mange steder hanhunde kan sætte deres duftmærker uden at løbe tør for materiale, men jeg har jo alligevel sørget for at der står en balje med friskt vand så de kan ” tanke op ” undervejs. Der blev jo også lidt billeder som jeg kan dele med jer her.

Lassie, Mickey og Messi

Leave a Reply